Uddannelsens opbygning

Uddannelsen er på i alt 60 ECTS point og gennemføres på et niveau svarende til niveauet på de mellemlange videregående uddannelser. 

Uddannelsen sammensættes med følgende:

  • 2 obligatoriske moduler (20 ECTS-point)
  • Retningsbestemt valgmodul (skal udgøre minimum 10 ECTS-point)
  • Valgmoduler fra andre fagområder (må udgøre max 15 ECTS-point)
  • 1 afgangsprojekt (15 ECTS-point)

For at opnå diplomuddannelse i psykiatri skal det fælles obligatoriske modul og det retningsbestemte obligatoriske modul gennemføres og mindst 10 ECTS-point skal vælges blandt de retningsbestemte valgmoduler. Derudover skal afgangsprojektets emne afspejle de valgte modulers indhold.

Du har mulighed for at vælge valgfrie moduler fra andre diplomområder end det sundhedsfaglige fagområde. Disse valgfrie valgmoduler kan højest udgøre 15 ECTS-point af den samlede diplomuddannelse.

De obligatoriske moduler og valgmoduler skal alle gennemføres og bestås før eksamen på afgangsprojektet.

Et enkelt modul
Hvert modul er en faglig afgrænset enhed, og du kan således vælge at studere et enkelt modul som led i din efteruddannelse.

Praktiske informationer

Priser og ansøgningsfrister
  • 5 ECTS-point: 8.000 kr.
    10 ECTS-point: 10.500 kr.
    15 ECTS-point: 13.000 kr.

    Klinisk vejleder: 12.500 kr.
    Der tages forbehold for prisændringer

  • Ansøgningsfrister
    Løbende - se under de enkelte moduler.
    Vi optager nye studerende frem til studiestart, såfremt der er ledige pladser.
Adgangskrav

Minimum på niveau med en mellemlang videregående uddannelse, samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.

Realkompetencevurdering

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav kan du søge om at blive realkompetencevurderet.
Der kan søges realkompetencevurdering i forhold til kravet om adgangsgivende uddannelse, men ikke i forhold til kravet om mindst to års relevant erhvervserfaring.

Min faglighed har fået et kvalitetsløft med en diplom- uddannelse i psykiatri

Mette Esmann
sygeplejerske

Læs mere

Cxense Display