Studie- og læringsformer

En sundhedsfaglig diplomuddannelse er studiebaseret og du må derfor regne med en betydelig selvstændig studieindsats.

Som grundlag for et godt studieforløb, er det vigtigt at få opbygget gode studievaner og det forventes at du er aktiv og opsøgende i forhold til informationer om studiet. I både studieordning, studiebeskrivelse og modulbeskrivelse finder du vigtige informationer, såsom rammer og regler for studiet, samt konkrete oplysninger i forhold til det enkelte modul.  

Oplysninger om studiet kan ses på hjemmesiden mens materialet til den enkelte modul vil blive lagt på den virtuelle platform Fronter forud for det enkelte moduls start.

Under studiet vil du blive præsenteret for forskellige undervisnings- og arbejdsformer som eksempelvis:

  • Selvstændige studieaktiviteter f. eks. projektarbejde, gruppearbejde, studiespørgsmål med fremlægninger m.v.
  • Studieforberedelse med læsning af relevant faglitteratur, litteratursøgning samt deltagelse i studiegrupper og refleksionsgrupper
  • Undervisning i form af forelæsning, holdundervisning, oplæg med fælles drøftelser, inddragelse af virtuelle læringsformer f.eks. blended learning
  • Faglig og metodisk vejledning enten individuelt eller i gruppe

Tag en sundhedsfaglig diplomuddannelse sideløbende med dit arbejde

Sundhedssektoren er en travl arbejdsplads, hvor mulighederne for at uddanne sig kan være en udfordring.

Vi planlægger vores udbud ud fra de vilkår, der eksisterer i sundhedsvæsenet,  så du har mulighed for at uddanne dig, samtidig med at du går på arbejde.

Cxense Display