Uddannelseshjulet - en fuld diplomuddannelse med intensiv faglig fordybelse

Uddannelseshjulet giver dig en unik mulighed for at tage en fuld diplomuddannelse i specialpædagogik.

Uddannelsen består af tre intensive undervisningsperioder på 12-14 uger (svarende til startpakke, mellempakke og slutpakke), der giver dig mulighed for faglig fordybelse. Den samlede uddannelse udgør 60 ECTS-point.

Uddannelseshjulet henvender sig til alle, der arbejder inden for det specialpædagogiske område og gerne vil have en diplomuddannelse i specialpædagogik.

Tre undervisningsperioder

Undervisningen er samlet i 3 undervisningsperioder, og giver dermed den studerende mulighed for at træde ud af den praktiske hverdag for en stund, se det hele udefra, og finde ro til fordybelse og ny inspiration.

Uddannelseshjulet præsenterer de studerende for ny viden og metoder, der kan udfordre dem til at tænke og agere i nye baner. Og de får inspiration, som de kan bruge i egen praksis.

Uddannelseshjulet er skabt i tæt samarbejde med rekvirenterne, som indgår i styregruppen. Styregruppen følger udviklingen inden for det specialpædagogiske område og er i løbende dialog med University College Sjælland om mulige ændringer i den måde uddannelsen tilrettelægges og afvikles på.

Et af grundprincipperne ved uddannelsen er, at man skal vide hvad man får, og hvornår man kan få det. Uddannelsen er bygget op i 3 pakker, med faste moduler. Der kan fra gang til gang forekomme mindre forskelle, fordi rekvirenterne har særlige ønsker.

Det kan f.eks. være at praktikvejlederuddannelsen udbydes som end el af en pakke, fordi der er behov for at udvide antallet af praktikvejledere i en given periode.

Samtidig stiller rekvirenten med deltagere, som sikrer, at alle hold kan oprettes og tilbydes til andre deltagere efter lov om åben uddannelse. Den normale holdstørrelse er fra 12-25.

Rekvirent og medarbejder kan via årshjulet planlægge, hvornår man ønsker at gennemføre de enkelte pakker og moduler.

Opbygning og metoder

Uddannelseshjulet er organiseret som et fuldtids studie, hvor den studerende er væk fra arbejdspladsen i 2 x 7 uger i de 2 første uddannelsesperioder, mens den sidste varer 12 uger. Samlet kan uddannelsen gennemføres som fuldtidstilrettelagt studium over 40 uger med SVU. De fleste bruger 3-4 år på at gennemføre en fuld diplomuddannelse i specialpædagogik via uddannelseshjulet.

En af styrkerne ved Uddannelseshjulet er, at uddannelsen spiller tæt sammen med praksis, Undervejs er deltagerne væk fra arbejdet i alt 3 gange, og kommer tilbage til arbejdspladsen med inspiration i form af ny viden og ideer. Det stiller krav om at kunne omsætte viden til praksis og bringe praksis med ind i undervisningsrummet og udfordre den med den nyeste forskningsbaserede viden.

Derfor arbejdes løbende med at anvende og integrere nye undervisningsmetoder – lige nu er  aktionslæring et godt bud på kravet om en tæt kobling og transfer mellem uddannelse og praksis.

Praktisk information

Priser og ansøgningsfrister
  • Undersøgelse af pæd. praksis: 7.000 kr. pr. modul
    Afgangsprojekt: 11.500 kr.
    Øvrige moduler: 9.500 kr. pr. modul
    Der tages forbehold for prisændringer
      
  • Ansøgningsfrister
    Se under de enkelte moduler.
    Vi optager studerende frem til studiestart, såfremt der er ledige pladser.
Adgangskrav
  • En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Realkompetencevurdering

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav kan du søge om at blive realkompetencevurderet.
Der kan søges realkompetencevurdering i forhold til kravet om adgangsgivende uddannelse, men ikke i forhold til kravet om mindst to års relevant erhvervserfaring.

Cxense Display