TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN

Hvert modul indeholder læringsmål, og indhold som er beskrevet i studieordningen. Undervisningen er tilrettelagt ved at videns-, kompetence- og færdighedsmål udfoldes gennem en vekselvirkning mellem forskningsinformerede videns oplæg, fælles øvelser, refleksioner og dialog i undervisningsrummet.

Læringsform

Uddannelsen videreudvikles løbende, så den matcher kravene til kompetenceudvikling på det social- og specialpædagogiske område. Dette indebærer inddragelse af relevante problemstillinger og metoder. Men uddannelsen skal først og fremmest vurderes på, om deltagerne formår at omsætte deres nye viden i praksis. Aktuelt har vi valgt at arbejde med aktionslæring som et bud på hvordan, der kan skabes transfer mellem arbejde og uddannelse. 

Feltstudier

I løbet af et modulforløb arrangeres feltstudier med mindre observations – eller undersøgelser i praksis. Formålet er at deltagerne kan medinddrage relevant praksis i en nutidskontekst. Derved skabes en tættere kobling til praksis, som ikke er mulig, hvis man arbejder med overleveringer af tidligere praksis, som analyseres på studiet og bringes med tilbage til praksis, efter undervisningsperioden.

Hold

Et hold består typisk af mellem 20-25 studerende. Deltagerne arbejder i studiegrupper, som udarbejder en fælles opgave og går til eksamen sammen. Der arbejdes med at medinddrage kolleger og ledere i undervisningen og til eksamen – der hvor det giver mening for alle.

Stryegruppe

eDiplomuddannelsen tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde med lederne i styregruppen, der udgør 8-10 forskellige rekvirenter.

Læs mere her

Cxense Display