DIPLOMUDDANNELSE I FORMIDLING AF KUNST- OG KULTUR FOR BØRN OG UNGE

Uddannelsen har et tværfagligt udgangspunkt i mange kunst- og kulturretninger, og du vil beskæftige dig med en mangfoldighed af formidlingsformer som fortælling, event, udstilling, rollespil og performance.

Du får kompetencer til at udvikle din egen formidlingspraksis og skabe et engagerende og kreativt rum inden for dit eget faglige område. Desuden lærer du at anvende teori, metode og forskning om børne- og ungdomskultur i dine daglige kunst- og kulturformidlingsaktiviteter.

Uddannelsens struktur

Diplomuddannelsen i formidling af kunst og kultur for børn og unge er opbygget i moduler, hvor hvert modul udgør en afgrænset enhed, der kan studeres selvstændigt. For at gennemføre en hel diplomuddannelse skal du have moduler svarende til 60 ECTS-point. Heraf skal de tre obligatoriske moduler og et afgangsprojekt indgå. De resterende 20 ECTS-point kan vælges mellem de fælles valgfrie moduler og de retningsspecifikke moduler.

De obligatoriske moduler er:

  • Børne- og ungdomskultur (10 ECTS), hvor du bl.a. lærer om begreber og videnskabelige positioner inden for børne- og ungdomskultur
  • Formidlingsformer (10 ECTS), hvor du får teoretisk og metodisk viden om emner som formidling, kommunikation, det narrative, komposition, dramaturgi mv.
  • Undersøgelse af formidlingspraksis (5 ECTS) med emner som kvalitative og kvantitative metoder, metodeovervejelser samt fortolkning og vurdering af data

De fælles valgfrie moduler, der hvert har et omfang af 10 ECTS, er:

  • Skabende processer med børn og unge, hvor du bl.a. vil beskæftige dig med teorier om æstetik og æstetiske læreprocesser og lære at evaluere en konkret proces med børn og unge
  • Dialogbaseret formidling af kunst og kultur med emner som leg, læring og oplevelsesorienteret formidling samt teorier om formidling og kommunikation
  • Digital formidling, hvor du kan beskæftige dig med spillekultur, digital tekst-, lyd- og billedformidling, web 2.0, medieanalyse og basal medieproduktion

Uddannelsesretninger, der består af to retningsspecifikke moduler, der hvert har et omfang af 10 ECTS-point:

Uddannelsesretning Arkitektur- og designprocesser:

  • Arkitektur og design med børn og unge
  • Digitale designprocesser

Uddannelsesretning Film og medieproduktion

  • Brugerdreven filmproduktion
  • Animation

Uddannelsesretning Performative processer:

  • Iscenesættelse og performative processer
  • Digital komposition

Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt, der har et omfang af 15 ECTS

Der er ingen fastlagt rækkefølge for afvikling af modulerne, bortset fra, at afgangsprojektet afslutter uddannelsen.

Et enkelt modul

Hvert modul er en faglig afgrænset enhed, og du kan således vælge at studere et enkelt modul som led i din efteruddannelse.

Tilrettelæggelse

Uddannelsen tilrettelægges på heltid

Kontakt

Praktisk information

Uddannelsen tager 2 år, fordelt på 6 moduler i alt 60 ECTS.

Modulerne afvikles på Den Danske Scenekunstskole – Efter- og Videreuddannelsesafdelingen i Odsherred og foregår på internat. Det betyder, at du kommer til at bruge ca. 14 weekender i løbet af de to og et halvt år, uddannelsen tager. 

Prisen er 10.500 kr. pr. modul, inklusive eget værelse og forplejning. (Priserne på ophold følger de almindelige prisstigninger)

Adgangskrav
  • En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Realkompetencevurdering

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav kan du søge om at blive realkompetencevurderet.
Der kan søges realkompetencevurdering i forhold til kravet om adgangsgivende uddannelse, men ikke i forhold til kravet om mindst to års relevant erhvervserfaring.

Cxense Display