Hos University College Sjælland kan du vælge mellem ti videregående mellemlange uddannelser
Vi tilbyder en bred vifte af diplomuddannelser og kurser, der dækker alle professionsfelter samt ledelse.
Som ledig i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Vi udbyder en række kompetencegivende videreuddannelsesaktiviteter. Læs mere her
Har du brug for at snakke med en studievejleder? Vi tilbyder forskellige former for vejledning:

Studerende i UCSJ kan komme på udveksling mange steder i verden

Download e-bogen ”Det bliver aldrig det samme igen” – 80 sider med viden, erfaringer, cases og oplysninger om UCSJ Læring
(Valgmoduler skal udgøre ialt 15 ECTS-point)
Diplomuddannelsen i ledelse er en uddannelse på bachelorniveau. Uddannelsen forsøger at forstå ledelse som et fag, en disciplin man kan uddannes i med fokus på en række generelle forhold på tværs af brancher og sektorer
Uddannelsen modsvarer de stigende krav, der stilles til ledelse i en kompleks og foranderlig verden. Kravene til lederen om at analysere, forstå og håndtere en omverden i forandring er uddannelsens omdrejningspunkt.
Du vil få analyseredskaber til at forstå din og andres organisation. Du vil blive afklaret i forhold til din egen lederrolle. Og du vil blive i stand til at reflektere over og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra et overordnet, strategisk niveau til et operativt niveau.
Uddannelsen lægger stor vægt på at sætte deltagernes praksiserfaringer i spil med relevant teori. Gennem arbejde med cases fra den praktiske virkelighed bliver problemstillinger analyseret via inddragelse af teori – for eksempel organisationsteori, ledelsesteori, kommunikationsteori og læringsteori.
Uddannelsen er et 2-3 årigt deltidsstudium svarende til 1 årsværk (60 ECTS-point). Den omfatter 6 obligatoriske moduler og 3 valgmoduler samt et obligatorisk afgangsprojekt.
Uddannelsen tilrettelagt med progression svarende til følgende semesterforløb (det er dog ikke et krav, at du læser modulerne i denne rækkefølge, med undtagelse af afgangsprojektet, der først kan påbegyndes, når alle andre moduler er bestået).
Hvert modul afsluttes med en eksamen.
Alle moduler udbydes også som enkeltmoduler.
Undervisningen på det enkelte modul gennemføres som hovedregel med en ugentlig undervisningsdag i 5 uger.
Flere af modulerne gennemføres som blended learning, som integrerer virtuel undervisning med face to face læring på en planlagt måde, som kombinerer face to face aktiviteter med netbaserede aktiviteter og omvendt.
Du skal regne med fremmøde to gange i forbindelse med igangsætning og afslutning af modulet. Den øvrige tid vil foregå virtuelt.
Du skal deltage i en studiegruppe, hvor du arbejder med tekster, ser videooplæg, afleverer opgaver, kommenterer og reflekterer over andres tekster og faglitteratur – alt sammen virtuelt.
De fleste aktiviteter er tilrettelagt således, at du ikke er afhængig af at udføre dem samtidigt med andre, men der indgår også andre aktiviteter, hvor du mødes virtuelt med de andre samtidigt; fx deltagelse i webkonference med efterfølgende dialogforum.
Et enkelt modul
Hvert modul er en faglig afgrænset enhed, og du kan således vælge at studere et enkelt modul som led i din efteruddannelse.
Tilrettelæggelse
Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid og deltid, og kan rekvireres både af offentlige organisationer, kommuner, forvaltninger etc. og af private organisationer og virksomheder til en afgrænset modtagergruppe. I disse tilfælde kan deltagerne opnå Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU) der kan være med til at finansiere udgifter forbundet med uddannelsesforløbet.
Uddannelsen retter sig mod nuværende og kommende ledere på alle niveauer og i alle brancher. Såvel privat ansatte om offentlig ansatte.
Minimum på niveau med en kort videregående uddannelse, samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.
Det vil være en fordel, hvis du har ledelsesfunktioner eller -opgaver under uddannelsen.
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, har du mulighed for at blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.
Blended learning integrerer virtuel undervisning med face to face læring på en planlagt måde, som kombinerer face to face aktiviteter med netbaserede aktiviteter og omvendt.
I første omgang udbydes de seks obligatoriske moduler som blended learning.
University College SjællandUniversity College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser. University College Sjælland har 10.000 studerende og 600 medarbejdere fordelt på 4 campusser. University College Sjælland har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet med flere tusinde studerende og deltagere på årsplan. Center for Undervisningsmidler Sjælland er en del af University College Sjælland, som servicerer skoler m.v. i hele region Sjælland. |