Diplomlederuddannelse i Region Sjælland

- formel kompetence, der virker i praksis

Center for Uddannelse og Kompetenceudvikling, Koncern HR har indledt et nyt spændende lederudviklingsforløb på diplomniveau: Region Sjællands Diplomlederuddannelse.

Region Sjælland og University College Sjælland samarbejder om at udvikle og tilbyde ledere i Region Sjælland et nyt og spændende lederudviklingsforløb på diplomniveau. Udviklingsforløbet indeholder moduler fra diplomuddannelsen i ledelse, som kan sammensættes fleksibelt i forhold til den enkelte leders behov. Der er naturligvis også mulighed for at tage en fuld Diplomuddannelse i ledelse.

Valgfagene er tonet med henblik på ledelse i en kontekst af Regions Sjællands visioner, missioner, strategier og kvalifikationsramme for ledelse.

Moduler

Det personlige lederskab – modul 1 og 2

På de første moduler arbejder du med din rolle, din personlige stil og din kommunikation som leder i forhold til Region Sjællands værdier og holdninger. Du udvikler dine samarbejdsevner og dine kommunikative kompetencer med henblik på at agere troværdig og autentisk i din lederrolle. Du opnår et solidt fundament for dit professionelle lederskab.

Modul 1: Lederkommunikation (5 ECTS point)

Kompetencer
Det er målet, at du kan:

  • Udvikle din egen kommunikative refleksive ledelsespraksis i forhold til interne og eksterne relationer
  • Formulere behov for udvikling af egne kommunikative kompetencer i forhold til egne ledelsesmæssige udfordringer.

Modul 2: Professionelt lederskab (5 ECTS point)

Kompetencer
Det er målet, at du kan:

  • Udvikle professionelt lederskab i forhold til virksomhedens og organisationens behov.

Ledelse og medarbejdere – modul 3 og 4

På disse moduler udvikler du dine kompetencer som personaleleder med henblik på at skabe optimale muligheder for samarbejde og udvikling i din organisation. Du arbejder med at udvikle den professionelle relation mellem ledelse og medarbejdere, samt mellem medarbejdere indbyrdes, der understøtter set i forhold til Regions Sjællands overordnede organisationens opgaver. Og du arbejder med læring og kompetenceudvikling, der understøtter organisationens målopfyldelse og medarbejdernes læring. Du arbejder med dit ledelsesrum og får kendskab til de personalepolitiske værdier og principper i Region Sjælland.

Modul 3: Ledelses i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Kompetencer
Det er målet, at du kan:

  • Anvende teknologier, metoder og redskaber der i en given organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst er hensigtsmæssige til at udvikle professionelle relationer
  • Etablere, udvikle og lede relationer der understøtter samarbejdet om organisationens opgaver.

Modul 4: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Kompetencer
Det er målet, at du kan:

  • Sætte mål for, designe, igangsætte og facilitere individuelle og kollektive læreprocesser i overensstemmelse organisationens mål og kerneopgave
  • Identificere og inddrage medarbejderes læringsønsker og -behov i forhold til organisationens opgaveløsning.

Ledelse og organisation – modul 5 og 6

På disse moduler arbejder du med Region Sjællands organisering og hvordan du kan forstå og agere ledelsesmæssigt i de organisatoriske processer. Du arbejder med at indarbejde strategisk ledelse, forankre styringsmæssige tiltag og skabe forandring i din ledelse af organisationen.

Modul 5: Organisation og processer (5 ECTS point)

Kompetencer
Det er målet, at du kan:

  • Perspektivere problemstillinger i organisationen, iværksætte handleplaner og lede deltagelse i forankring af organisatoriske processer og forandringer.

Modul 6: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Kompetencer
Det er målet, at du kan:

  • Planlægge styringsmæssige og eller strategiske tiltag i organisationen under hensyntagen til organisationens forskellige aktører.

 

 

Valgfag

Fælles for nedenstående valgfag er, at de er tonet med henblik på, at du arbejder med din ledelse i en kontekst af Regions Sjællands visioner, missioner, strategier og ledelsesgrundlag.

Valgfag: Ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer (5 ECTS)

Formålet med dette valgfag er at du tilegner dig viden, færdigheder og kompetencer til at:

  • Varetage og gennemføre forandringsprocesser i egen, offentlige og/eller politisk styrede organisationer og til at initiere, lede og gennemføre forandringsprocesser med henblik på udvikling og fornyelse.
  • Indgå i det faglige, tværfaglige og tværgående samarbejde om gennemførelse af forandringsproces i egen organisation.

Valgfag: Strategisk ledelse (5 ECTS )

På dette valgfag arbejder du med at udvikle din ledelsesopgave strategisk og begrunde strategiske handlemuligheder i ledelsespraksis. Du arbejder med strategisk ledelse mellem strategiske mål, styringsteknologiske værktøjer, fagprofessioner og borgere.
Det er målet, at du efter endt forløb har kompetencer til at

  • Omsætte viden og færdigheder til strategisk ledelse og handling i praksis
  • Identificere behov for kompetenceudvikling i forhold til strategisk forandring og udvikling.

Valgfag: Ledelse af samskabelsesprocesser (5 ECTS)

På dette valgfag arbejder arbejder du på at kunne lede samskabelsesprocesser på tværs af fagprofessionelle, borgere, frivillige og andre aktører samt lede løsningsorienterede processer i og på tværs af velfærdsorganisationer

Det er målet, at du efter endt forløb har kompetencer til at

  • Lede konkrete samskabelsesprocesser med inddragelse af borgere, frivillige og fagprofessionelle
  • Identificere egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til tværgående samskabelse som basis for innovative løsninger.
Cxense Display