Valgmodul

Politisk betjening og sekretariatsbetjening

I dette modul opnår du viden om, og redskaber til, arbejdet i administrative og politiske sekretariater. Som studerende lærer du hvordan politiske og administrative beslutninger udmøntes i praksis.

Du lærer bl.a.om direktions-, politiker- og udvalgsbetjening, planlægning af politiske processer og om arbejde på tværs af organisationen. 

Formål

Modulet retter sig mod at gøre dig klar til at varetage arbejdsopgaver tæt på det politiske og administrative topniveau i en organisation.

Sigtet er, at du kan

  • Arbejde på tværs af organisationen
  • Betjene direktion, politikere og politiske udvalg
  • Varetage kommunikationsopgaver på forskellige niveauer
  • Formulerere svar på borgerhenvendelse og høringssvar samt håndtere og implementere indkomne høringssvar.
  • Bidrage til styring af den generelle politiske servicering
  • Kan bidrage til effektive arbejdsgange ved bl.a. at stå for mødestyring, dagsordner og referater.

Læringsmål

Viden om
  • de administrative og politiske beslutningsprocesser i organisationen.
  • de retslige regler omkring udvalgsbetjening og håndtering af borgerhenvendelser samt høringssvar mm.
  • sammenhænge på tværs i organisationer og samspillet mellem politik, forvaltning og borgerinddragelse.
Færdigheder
  • har redskaber til at udarbejde og  kvalitetssikre indholdet i politiske dagsordener og direktionsoplæg, samt sikre korrekt og effektiv mødeafvikling.
  • har forståelse for kommunikationssituationer, og de muligheder der er i at arbejde professionelt med kommunikationsstrategi, målgruppekendskab og forskellige medier i en politisk kontekst.
  • kan bidrage til at skabe relationer på tværs i en organisation for derigennem at skabe højere kvalitet i det udførte arbejde.
  • kan agere i samspillet mellem forvaltning, politik, interessegrupper og civilsamfund.
Kompetencer 
  • kan rådgive og betjene div. udvalg og ledelse professionelt.
  • kan agere selvstændigt og proaktivt i en organisation med mange sideløbende dagsordener.
  • kan selvstændigt udarbejde relevante dagsordner, oplæg til politikere og direktion og høringssvar.
  • kan opbygge og vedligeholde relationer i forbindelse med udførelsen af arbejdet.
  • kan indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle projekter.

Tilmelding

Du tilmelder dig enkeltfag ved at indsende nedenstående ansøgningsskema.

> Ansøgningsskema

90 lektioner fordelt på to ugentlige dage med 3-6 lektioner + et opstarts- og et midtvejsseminar

Pris
kr. 5.950,00 pr. modul

Meddelelse om optagelse
Snarest efter ansøgningsfristens udløb, vil du få meddelelse, om hvorvidt du er optaget på det ønskede modul eller ej. 

Økonomi


Din arbejdsplads har mulighed for at søge den kommunale kompetencefond om tilskud til uddannelse, materialer og transport.

Du kan søge hvis du er omfattet af en overenskomst mellem KL og BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA - Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, HK KOMMUNAL, Dansk Metal / håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, eller 3F Fagligt Fælles Forbund.

Læs mere

Cxense Display