Diplom i ledelse i samarbejde med Marjatta

Nærvær og bæredygtighed gennem fordybelse i lederopgaven ved hjælp af kunst og kultur og personlig vækst

Du vil her opleve en uddannelse, hvor holdundervisning, kunst, musik, træning og øvelser bliver sat sammen med særligt blik for at du kommer på en rejse, der både beriger dig intellektuelt, fagligt og personligt og udfordrer dig ved at inddrage naturen, musik, maling og teater som en del af læringen.

Selve diplomuddannelsen i ledelse består af ni moduler og et afgangsprojekt

Marjatta og UCSj udbyder sammen de første 6 obligatoriske moduler i lederuddannelsen:

  • Det personlige lederskab 1
  • Det personlige lederskab 2
  • Ledelse og medarbejdere 1
  • Ledelse og medarbejdere 2
  • Ledelse og organisation 1
  • Ledelse og organisation 2

Uddannelsen starter med at tage dig på en rejse ind i dit eget personlige lederskab. Rejsen fortsætter med, at du sætter fokus på dit samarbejde med dine medarbejdere og slutter med en forståelse af, hvordan du kan ændre på din organisation og hvilke kerneopgaver din organisation udfører i et samfundsmæssigt perspektiv.

Uddannelsen vil være attraktiv for dig, som både vil lære at se på din ledelse med mange forskellige teoretiske perspektiver og forstå hvilke muligheder hvert perspektiv tilbyder. Samtidig vil der både være særlig fordybelse i eksistentiel filosofi og psykologi og i systemisk ledelsesteori og praksis. Vi vil desuden lade os inspirere af Otto Scharmers U-Teori, som i et vist omfang bygger på Rudolf Steiners filosofi

Garanteret diplomniveau

I undervisningen er du garanteret diplomniveau, både i forhold til viden, færdigheder og kompetencer, som de står beskrevet i studieordningen:

  • Inddragelse af erfaring fra din lederpraksispraksis
  • Ny forskningsbaseret viden om ledelse
  • Videnskabsteorier i forhold til ledelse
  • Viden om og arbejde med personlig og organisatorisk kommunikation
  • Dit eget personlige lederskab- hvad er der i det?
  • Dynamiske relationer mellem dig og dine medarbejdere
  • Teorier om personlig læring og organisatorisk læring
  • Strategi og styring
  • Udviklingen af organisationen
  • Værdibaseret ledelse

Fordybelse i egen personlig og faglig udvikling som leder

I undervisningen får du også mulighed for at opleve en fordybelse i forhold til din egen personlige og faglige udvikling som leder, og du får mulighed for at udvikle og udfordre dine egne personlige ressourcer og dine personlige ledelsesværdier sammen med dine medstuderende via

  •  Faglig fælles refleksion
  •  Fordybelse
  • Kreative og kunstneriske læreprocesser
  • Selvudvikling via fordybelse for eksempel let meditation, silent walks og naturinspiration
  • Teater
  • Maleprocesser
  • Kropslighed
  • Humor

En uddannelse, der sammenkæder høj faglig viden, personlig udvikling, kunst og kreativitet

Cxense Display