Formål

Formålet med Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og håndtere udviklingsorienterede situationer inden for offentlig administration og forvaltning, samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for det samfundsfaglige og retlige område. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis.

Uddannelsen har desuden følgende mål for den studerende:

Viden

  • har viden om praksis og om hvordan metode og teori anvendes inden for offentlig forvaltning og administration
  • har forståelse af praksis og/eller de vigtigste anvendte teorier og metoder og kan forstå professionens anvendelse af disse

Færdigheder

  • kan kombinere et alsidigt sæt færdigheder inden for områderne administration og forvaltning
  • kan vurdere praksisnære problemstillinger og justere arbejdsgange og arbejdsprocesser, og formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer

  • kan indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser, og varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til professionens praksis
  • kan identificere og udvikle egne muligheder for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer

Cxense Display