Studiemiljø

I Vordingborg finder du et inspirerende og levende studiemiljø, hvor der lægges vægt på udvikling, kvalitet og fællesskab.

Vores placering i attraktive bygninger med grønne omgivelser, fitnesscenter og gode togforbindelser skaber et helt unikt grundlag for en fantastisk studietid.

Studerende og undervisere arrangerer året rundt en masse spændende arrangementer. Læs mere her:

Teater

Er du en linselus? Elsker du at være på? Føler du dig hjemme på en scene? Har du behov for at udvikle dig? Elsker du at designe kulisser? Er du fuld af kreative ideer? Bager du gode kager? Eller har du blot lyst til at indgå i et nært samarbejde med dine medstuderende?

Hvis du kan sige ja til en eller flere af ovenstående udsagn, så er teatergruppen helt sikkert noget for dig. Gruppen består af både studerende og ansatte ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, som hvert år opsætter en stor forestilling i foråret.

Seneste opsætning fandt sted i 2013, hvor gruppen til stor fornøjelse for alle opførte musicalen The Wiz, troldmanden fra Oz

 

 

Stjernestunder

Hvert år tilbyder vi en foredragsrække med 'stjerner', der kan give os input inden for forskellige fagområder. Stjernerne kan være kendte i den brede offentlighed eller det kan være et kendt navn fra den pædagogiske verden, som vi alle kan blive inspireret af.

Vores foredragsrække, som vi kalder for stjernestunder, finder sted 4-6 gange om året. I perioden 2009-2011 havde vi blandt andet besøg af:

  • Pædagog Erik Sigsgaard, der igennem en årrække har beskæftiget sig med børns vilkår og som har udgivet bogen Skæld mindre ud
  • Sociolog Emilia van Hauen og generalsekretær for Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl
  • Lektor Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som forsker i læring og er inspireret af positiv psykologi

Alle er velkomne til vores stjernestunder, og der er gratis adgang.

Fredagscafé

Deltag i de mange fester og besøg fredagscaféen, så møder du hurtigt nye venner - ikke kun fra dit eget hold og studie, men også fra andre årgange og uddannelser.

Det skaber en rigtig god stemning, når man efterfølgende mødes i kantinen eller på gangene - og en god stemning gør, at man trives på studiet.

Besøg os på facebook

Mød Campus Vordingborg på instagram

Cxense Display