Historisk baggrund

Ankerhus blev grundlagt i 1902 af Magdalene Lauridsen (1873-1957)

Magdalene Lauridsen (*25.4.1873 i Holsted sogn, †5.7.1957 i Sorø) stammede oprindeligt fra Vejen- og Kjellerupegnen og var den ældste af otte børn. Hun fik, som 17-årig, plads hos farbroderen Johannes, der havde overtaget slægtsgården Grønvang. Her lærte hun at føre en stor landhusholdning samtidig med at hun var sommerelev på Askov Højskole og tog en række kurser på Jenny la Cours væveskole.

Magdalene kom til Sorø på højskole i 1893, hvor hun blev inspireret til at oprette en husholdningsskole i Sorø. Dermed begyndte Danmarks første husholdningsskole i 1895 i lejede lokaler i Sorø med Magdalene som forstander og ejer. Magdalene havde allerede studeret denne skoleform i Sverige og Norge, og det var hende der stod for undervisningsplaner og fag. Skolen blev hurtigt en succes og fik egne lokaler ved hjælp af et lokalt aktieselskab og blev et forbillede for en række husholdningsskoler, som blev oprettet i de efterfølgende årtier.

I 1899 fik Magdalene stipendium til at studere undervisning af voksne kvinder i husgerning i England. Her lærte hun om vandrekurser, hvor lærerinder med udstyr rejste fra det ene undervisningssted til det andet. Denne billige og fleksible, men også anstrengende undervisningsform introducerede hun i Danmark, og da kurserne hurtigt blev en landsdækkende succes, opstod der mangel på lærerinder. Derfor måtte der nødvendigvis oplæres nye vandrelærerinder. Da dette ikke kunne lade sig gøre på husholdningsskolen købte hun i 1902 en parcel på 25 tdr. land vest for Pedersborg Sø. Hun fik opført den første bygning i hvad der senere fik navnet Ankerhus Husholdningsseminarium. Og i 1906 blev Ankerhus Husholdningsskole oprettet i tilknytning til seminariet.

Magdalene lagde stor vægt på at de uddannede lærerinder skulle have kendskab til forholdene i landhusholdninger og oprettede derfor et stort haveanlæg ved Ankerhus, stærkt inspireret af sin jyske barndomshave. Hun blev derfor, i perioden 1904-07, en landskendt foredragsholder og forfatter til bøger om bl.a. anvendelse af frugt og grøntsager i husholdningen. Magdalene insisterede på at der skulle være et seminarium placeret på landet med havebrug og visse landbrugsområder som undervisningsfag og seminariet blev, gennem statslån, stærkt udvidet og godkendt med havebrug som supplerende fag. Husgerning blev obligatorisk i folkeskolen, og Magdalene arbejdede i mange år for at få faget indført i landsbyskolen, der haltede efter byskolerne. I 1934 indrettede hun derfor et "Landsbyens Skolekøkken" på Ankerhus, som model for denne undervisnings rammer, og der var i en lang årrække kurser til uddannelse af skolekøkkenlærerinder på Ankerhus.

Magdalene blev i 1927 Undervisningsministeriets tilsynsførende for ungdoms- og aftenskolens husgerningsundervisning og blev i 1938 medlem af Statsministeriets Husholdningskommission. Denne kommissions arbejde resulterede i 1942 i en samlet lov for hele husholdningsområdet, hvor såvel husholdningsskolernes som seminariernes stilling blev lovfæstet og husgerningsundervisning i folkeskolen gjort obligatorisk. Der blev nedsat et permanent husholdningsudvalg og oprettet stillinger som inspektører for de respektive skoleformer. Med denne lov blev alle de områder, som Magdalene havde ydet en pionerindsats på, lovfæstet og statsstøttet.

Under Første Verdenskrig blev Magdalene desuden udpeget til medlem af Indenrigsministeriets Overordentlige Kommission til fordeling og rationering af varer. Hun repræsenterede her, med stor succes og offentlig bevågenhed, landbokvindernes interesser over for industriens. Hun blev dermed landskendt og indså nødvendigheden af at husmødrene blev mere politisk bevidste. Magdalene fremsatte i 1920 derfor forslag om oprettelse af et husholdningsministerium. Forslaget blev ivrigt debatteret i pressen, men aldrig effektueret.

Magdalene udførte desuden et stort organisationsarbejde. 1906 tog hun initiativ til Foreningen af Husholdningslærerinder og -lærere (FHL), som hun var formand for indtil 1921, og hun var stærkt engageret i nordisk samarbejde på det huslige område. I 1909 tog hun initiativ til afholdelse af Det første Nordiske Forhandlingsmøde om Husholdningssagen. Mødet blev afholdt på Sorø Akademis Skole med over 100 deltagere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. Det blev en stor succes og indledningen til et samarbejde, der fortsat består. Med basis i FHL arbejdede Magdalene desuden for organisering af husmødrene, især landhusmødrene. Hun stiftede selv Sorø Husholdningsforening.

Under ophold i England i 1900 fødte hun datteren Margaret. Margarets far, Peter Dam, havde på det tidspunkt fire børn i ægteskab og fik to til. Hans kone døde imidlertid i 1910 og året efter giftede hans sig med Magdalene. De havde nu i alt syv børn og begrebet "Mor Magda" opstod. Peter oprettede et forskoleseminarium med tilhørende børneskole i nærheden af Ankerhus, som Magdalene omdannede til bibliotek og børnehave efter hans død i 1918. Hun sikrede seminariets fremtid ved i 1939 at overdrage det til en selvejende institution. Hun forblev dog som institutionens leder indtil hun fyldte 70 år i 1943. Hun fortsatte dog som formand for bestyrelsen til sin død i 1957. Hendes stedsøn, Folmer Dam, efterfulgte hende som forstander for seminariet og datteren Margaret blev forstander for husholdningsskolen.

Magdalene var gennem hele sit liv stærkt socialt engageret, og havde øje for de fattigste i samfundet. På seminariet var der fx indrettet et lokale, "Hjerterummet", hvor landevejens farende svende altid var sikre på et måltid mad. Sine mange børn, tidligere elever og familiemedlemmer var til alle tider omfattet af hendes omsorg. Hun modtog i 1933 Fortjenstmedaljen i guld og Det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs lille sølvbæger. I 1943 fik hun selskabets største sølvbæger og i 1950 blev hun udnævnt til Storridder af den Islandske Falkeorden.

Magdalene ligger begravet fra Pedersborg kirke, hvorfra der er udsigt ud over den smukke Pedersborg sø med Ankerhus i baggrunden.

(Denne tekst er en forkortet udgave af Gustav Nedergaards artikel fra www.kvinfo.dk)

Du kan læse meget mere om Magdalenes
liv og færden i fx. Gustav Nedergaards bog
"Magdalene fra Ankerhus" fra GADs forlag

Cxense Display