Tilrettelæggelse og undervisning

 

Den teoretiske undervisning

E-læringsforløb og e-læringsaktiviteter er tilrettelagt sådan, at der er mulighed for at du i perioder kan studere uafhængig af tid og sted. Læringsaktiviteterne veksler mellem selvstændige studier, studier i projekt- og samarbejdsgrupper samt læringsaktiviteter på seminarerne og workshops.

På seminarerne og workshops få du mulighed for at arbejde med teori, begreber og modeller i relation til cases, øvelser i Skille-lab., gennem fremlæggelser af læringsprodukter og projekter. Seminarer og workshops kan også indeholde teoretisk oplæg fra studerende, undervisere eller eksterne samarbejdspartner

Seminarer og workshops har en varighed af 1-3 dage ad gangen. Sædvanligvis onsdage, torsdage eller fredage i tidsrummet kl. 9-18. I de mellemliggende perioder arbejder du både i projekt- og samarbejdsgrupper og selvstændigt med forskellige læringsaktiviteter.

Det at kunne samarbejdet i en gruppe er en vigtig del af dit fremtidige virke som sygeplejerske. En stor del af læringsforløbene på e-læring er derfor baseret på gruppearbejde.

På første seminar på hvert modul dannes projekt- og samarbejdsgrupper. Læringsaktiviteter på e-læring er på denne måde bygger op om et tæt samarbejde mellem dig og dine medstuderende.Det meste af dette samarbejde vil foregå på studiets digitale platforme og kræver at du er aktiv mellem tilstedeværelses seminar og workshops. Samarbejdet kræver fleksibilitet, lydhørhed, selvstændighed og selvdisciplin

Den kliniske undervisning

Sygeplejerskeuddannelsen indeholde praktikperioder kaldet klinisk undervisning. Den kliniske undervisning er tilrettelagt som både korte og længere forløb. De længerevarende kliniske uddannelsesforløb foregår almindeligvis på kliniske uddannelsessteder i kommunerne og sundhedsvæsnet i Region Sjælland.

UCSJ sygplejerskeuddannelsen garanterer alle studerende en praktikplads i Region Sjælland og de omkringliggende kommuner.

Internationalisering

Du har mulighed for at at gennemføre dele af din uddannelse i udlandet. Læs mere om studieophold i udlandet

Tidsforbrug

Sygeplejerskestudiet kræver en studieaktivitet på 40 timer om ugen, hvor du enten læser, holder gruppemøde eller er til undervisning på seminarerne. Dette gælder både for det ordinære studie og e-læringsstudiet.  

Cxense Display