Diplomingeniør i bioteknologi


Uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi kombinerer biologi, kemi og ingeniørvidenskab

På uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi lærer du om de bioteknologiske processer, der forgår ved produktionen af medicin, fødevarer og på miljøområdet.

Du får forståelse af ingeniørprofessionen og de metoder, der anvendes i den industrielle produktion på det bioteknologiske område.

Du lærer også om den teknologi, der bruges, og får en grundig ingeniørfaglig og teknisk viden om drift og produktion i forbindelse med anlæg, der bygger på bioprocesser.

Uddannelsens opbygning

På uddannelsen vil du lære om det bioteknologiske område, fx hvordan celler anvendes som små fabrikker i produktion af medicin og fødevarer eller ved rensning af spildevand eller i bioprocesanlæg, der omdanner affald til energi.

Du får kendskab til teorierne inden for bioteknologien og arbejder med discipliner som fx:

  • Celle- og mikrobiologi
  • Bio- og proteinkemi
  • Almen og teknisk kemi
  • Matematik og statistik

Desuden vil du få kendskab til tekniske fag som kemiske enhedsoperationer, praktisk regulering, fermentering og reaktionsteknik.

Uddannelsen bygger på et tæt samarbejde med lokale virksomheder og du vil under hele uddannelsen arbejde med autentiske problemstillinger fra virksomhedernes produktionsmiljø.

I det sidst halvandet år af uddannelsen er der praktik, valgfag og bachelorforløb med mulighed for skræddersyede forløb sammen med virksomhederne. 

Studiestart september 2017

Søg via optagelse.dk  fra februar 2017

Ingeniøren i laboratoriet

1. semester + 2. semester

Naturvidenskabeligt fokus:
Almen kemiske og biokemiske basiskompetencer
Matematiske hjælpeværktøjer og Celle- og mikrobiologi

Eksempler på projekttemaer:
Praktisk arbejde med bioteknologiske problemstillinger og mikroorganismers roller i industrien

Organisatoriske kompetencer:
Problembaseret arbejdsmetode, Kommunikation, videndeling, digital formidling

Ingeniøren i produktionen

3., 4. og 5. semester

Naturvidenskabeligt fokus:
Fysisk/kemiske og kemitekniske arbejdsmetoder
Molekylærbiologiske og bioteknologiske arbejdsmetoder og processor

Eksempler på projekttemaer:
Teknisk og kemisk styring af kemiske systemer. Enzymteknologi og mikrobiel produktion af små molekyler

Organisatoriske kompetencer:
Projektledelse og projektudvikling, Organisations- og produktionsforståelse, Innovationsforløb med virksomhedstilknytning over semestret.

Ingeniøren som bindeled mellem forskningsbaseret udvikling og produktion

7. semester

Naturvidenskabeligt fokus:
Mulighed for toning/specialisering af uddannelse i relation til valgfag og afsluttende bachelorforløb

Bachelorprojekt

Cxense Display