Uddannelsen

Som bioanalytikerstuderende lærer du at analysere biologisk materiale fx blodprøver, celle- og vævsprøver, DNA og bakterier samt om analysesvarenes anvendelse til diagnosticering, forebyggelse og behandling af sygdomme.

Du lærer at udføre forskellige typer af analyser, om teorien bag analyserne og om sammenhængen mellem analysesvar, sygdomsudvikling og menneskekroppens normalfunktion.

I løbet af uddannelsen får du både mulighed for at arbejde med eksperimenter og analyser, den nyeste laboratorieteknologi og sundhed og velvære. Du får en uddannelse, som kombinerer natur-, sundheds- og samfundsvidenskabelige fag, og hvor avanceret teknisk udstyr og patientrettet arbejde går hånd i hånd.

Undervisningsform

Bioanalytikeruddannelsen er et afvekslende og personligt udfordrende fuldtidsstudium. På bioanalytikeruddannelsen møder du medstuderende i alle aldre og med forskellige faglige og menneskelige baggrunde. Undervisningen veksler mellem eksperimenter i laboratoriet, holdundervisning og projektarbejde. 

Som studerende har du stor mulighed for at præge din uddannelse gennem både valgfag og emne for din bacheloropgave. Du kan også vælge at tage et studieophold som en del af din uddannelse i udlandet, ligesom du også kan tage din praktik i udlandet.

Tværfagligt studiemiljø

Som studerende på Bioanalytikeruddannelsen i Næstved bliver du en del af Campus Næstved, hvor du også møder sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende. Det betyder, at der er gode muligheder for at arbejde på tværs af professionerne, hvilket du også vil opleve gennem dit studium. 

Underviserne på Bioanalytikeruddannelsen i Næstved har alle en lang videregående uddannelse inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område. Flere af underviserne har en ph.d.-grad, så glæd dig til at blive udfordret på din faglige viden! Læs mere ved at klikke på menuen i venstre side.

Praktikgaranti

På uddannelsen er du sikret en praktikplads gennem hele uddannelsen

Praktikken foregår på de laboratoriemedicinske afdelinger på Region Sjællands sygehuse

Cxense Display