Individuel kompetencevurdering

Hvornår har du brug for en individuel kompetencevurdering?
Du har brug for en individuel kompetencevurdering, når du ikke opfylder de formelle adgangskrav til optagelse på en professionsbacheloruddannelse.

Gennem en individuel kompetencevurdering får du en vurdering af din samlede viden, færdigheder og kompetencer.

Vi vurderer om:

  1. Dine kompetencer kan sidestilles med de formelle adgangskrav og om

  2. Du med disse kompetencer skønnes at kunne gennemføre uddannelsen

  3. Det vurderes yderligere hvorvidt du har løftet dine studiekompetencer op til et gymnasialt niveau og om du opnået kompetencer på baggrund af erhvervserfaring, udlandsophold, længerevarende kurser, uddannelser mm, hvor ud fra dette skønnes at en videregående uddannelse kan gennemføres.
    Det er vigtigt at du har fokus på at dine kompetencer kan siddestilles med adgangskravet på uddannelsen og at du derfor har fokus på at de kompetencer du dokumenter er på lignende eller samme niveau.

    • Ønsker du at søge optagelse på læreruddannelsen gennem en Individuel kompetence vurdering (IKV), er det vigtigt at være opmærksom på, at der udover, at skulle have kompetencer der kan siddestilles med de formelle adgangskrav også skal foreligge dokumentation der kan sidestilles med kravende til valg af de 4 undervisningsfag, der er påkrævet på uddannelsen. Kravet til disse undervisningsfag er HF fag på A- og/eller B-niveau, eller dokumentation på kompetencer der kan sidestilles disse krav. Læs mere om adgangskrav til de forskellige undervisningsfag på læreruddannelsen her

Med en positiv vurdering indgår din ansøgning på lige fod med andre ansøgere i kvote 2. En positiv vurdering er derfor ikke en garanti for optagelse på uddannelsen.

Hvad gør du for at få individuel kompetencevurdering?
Ønsker du en individuel vurdering af dine reelle kompetencer, er der to trin du skal igennem:

  1. Du skal lave en ansøgning på www.optagelse.dk. Deadline den 15. marts kl. 12.00, såfremt du søger en uddannelse via kvote 1 eller kvote 2 (ifm. efteroptag følger du den særlige vejledning).
  2. Som bilag til din ansøgning skal du lave et CV. Husk dokumentation for anførte aktiviteter.

Det er dit ansvar at indsamle og fremlægge relevant dokumentation for de kompetencer, du ønsker vurderet. Hvis du får en positiv individuel kompetencevurdering (IKV), gælder den kun til den uddannelse, du søger og kun ved den pågældende uddannelsesinstitution (fx en konkret uddannelse ved UCSJ). Hvis du søger om optagelse på flere uddannelser, skal du vedhæfte CV og dokumentation til hver uddannelse.

Ansøgning
Du søger om optagelse via www.optagelse.dk. Under faneblandet ”Adgangsgrundlag” vælger du ”Ingen adgangsgivende eksamen”. Under fanebladet ”Bilag” tilføjer du dit CV og din dokumentation.

Deadline
Sidste frist for ansøgning om en individuel kompetencevurdering er den 15. marts kl. 12.00.

Hvornår får jeg svar?
Hvis du får en positiv vurdering – dvs. dine kompetence bliver sidestillet med de generelle adgangsbetingelser – indgår din ansøgning på lige fod med andre ansøgere i kvote 2.
Den 28. juli får du svar, hvis du er optaget på uddannelsen hos UCSJ.

Cxense Display