Administrationsbacheloruddannelsen

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse på 3½ år i alt 210 ECTS-point.

På den første del af uddannelsen følger du et obligatorisk basisforløb.

På den anden del af uddannelsen har du mulighed for selv at sammensætte dit uddannelsesforløb og dermed også skabe din egen uddannelsesprofil.

Gennem dit praktikophold får du rig mulighed for at afprøve det du har lært i praksis.

Endelig afslutter du din uddannelse med et bachelorprojekt, hvor du får mulighed for at fordybe dig i et selvvalgt område.

Som færdiguddannet professionsbachelor kan du selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer løse og udvikle administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver i politisk styrede organisationer inden for de rammer, der til enhver tid gælder i den offentlige sektor.

Som administrationsbachelor bliver du professionsbachelor i offentlig administration. Den engelske titel er Bachelor of Public Administration.

Obligatoriske moduler

Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

  1. Administration, herunder sagsbehandling og opgaveløsning.

  2. Borger og demokrati, herunder demokratiudvikling og borgerinvolvering.

  3. Politik og policy, herunder forberedelse, udmøntning og styring af politiske beslutninger.

  4. Kvalitet og innovation, herunder innovativ opgaveløsning.

Valgfrie moduler

Valgfrie moduler, har for den enkelte studerende et samlet omfang på 60 ECTS-point, hvoraf du skal vælge:

a) 30 ECTS-point tilrettelagt som et sammenhængende uddannelseselement.

b) 15 ECTS-point, der har et tværprofessionelt indhold eller stammer fra en beslægtet uddannelse.

På landsplan udbydes valgfrie moduler inden for mindst følgende beskæftigelsesområder:

  • Human ressource, økonomi
  • Skatte- og afgiftssystemet
  • Velfærd, beskæftigelsesindsats og uddannelses- og erhvervsvejledning.

Som studerende har du mulighed for selv at sammensætte dine valgmoduler, så de passer til den uddannelsesprofil du ønsker.

Du kan vælge at tage moduler i udlandet, på universitetet eller på beslægtede professionsbacheloruddannelser.

UCSJ rådgiver og vejleder dig omkring muligheder for sammensætning af valgmoduler under hensyntagen til din ønskede faglige profil og til arbejdsmarkedets behov.

Læs mere her

Praktikgaranti

På uddannelsen er du sikret en praktikplads gennem hele uddannelsen

Praktikken foregår inden for stat, region og kommuner i Region Sjælland.

Cxense Display