Uddannelsen som e-læring

Med administrationsbacheloruddannelsen som e-læring får du den samme uddannelse, som når man tager den ordinære uddannelse. Forskellen ligger i undervisningsformen. Du får således de samme kompetencer og kan varetage de samme jobfunktioner.

Tilrettelægelse

Undervisningen er tilrettelagt i forløb, hvor du arbejder med praksisnære problemstillinger, teoretisk indsigt, faglige diskussioner, og læringsunderstøttende opgaver og øvelser. Du opbygger viden, færdigheder og kompetencer, der ruster dig til at gøre en forskel i fremtidens offentlige forvaltning. Du vil opleve et studie, der giver dig mulighed for at sætte dine erfaringer og kompetencer i spil, og udfordrer dig på viden og vilje. På administrationsbacheloruddannelsen ved UCSJ vil du blive givet mulighed for at udvikle dine samarbejdsevner, gennemslagskraft og evne til at opnå synlige resultater.

I studiets tilrettelæggelse er der bred mulighed for, at du individuelt kan tilrettelægge din arbejdstid, og vi tilbyder dig værktøjer til at evaluere og planlægge dine egne læringsbehov. Vi er en ny uddannelse, der arbejder målrettet med kvalitetssikring og innovation i tæt samarbejde med kommuner og regioner, og du vil opleve at blive del af et dynamisk og ambitiøst miljø.

Selvstændighed - ansvarlighed - frihed

E-læring er en uddannelsesform med fleksibilitet og autonomi, men som kræver selvdisciplin og ansvarlighed eftersom den indeholder en del selvstændig studieaktivitet. Gennem vores Learning Management System kan du danne dig overblik over dine opgaver og aftaler, og du kan planlægge din tid, så familie, arbejde og studie kan koordineres.

Meget af studieaktiviteten foregår som kollaborativ learning, det vil sige organiseret i studiegrupper. Vi lægger derfor meget vægt på, at studiegrupperne er velfungerende og effektive.

Der er indkald til undervisning på Campus i Næstved 2-4 dage pr. måned. Her får du blandt andet lejlighed til at modtage undervisning, diskutere med dine medstuderende, og præsentere projekter og produkter. Indkaldsdagene afvikles typisk i blokke på 2 dage med mindst 14 dages mellemrum, og inden for hverdagene.

Når du arbejder hjemmefra, vil din undervisning bestå af en blanding af digitale læringsressourcer såsom webinar (onlineforelæsninger), quizzes og individuelle samt kollaborative opgaver.

Studiet er organiseret i moduler og delmoduler, hvor du inden for et afgrænset tema arbejder med praksisnære problemstillinger, og opøver færdigheder i at anvende din viden og færdigheder i praksislignende sammenhænge.

For at kunne gennemføre studiet skal du have adgang til computer og internet. Du vil på uddannelsen blive introduceret til forskellige digitale læringsplatforme. Det vil derfor være en fordel for dig, at dine Basale it-færdigheder er i orden

Tidsforbrug
Studiet kræver en gennemsnitlig studieaktivitet på 40 timer om ugen, hvor du enten studerer, arbejder i studiegruppen, deltager i undervisning på uddannelsesstedet eller er i praktik.

Adgangskrav
Adgangskrav til administrationsbacheloruddannelsen som e-læring er de samme som til den ordinære uddannelsesform

Fremmøde 2-4 dage pr. måned

Der er indkald til undervisning på Campus i Næstved 2-4 dage pr. måned.

Her får du blandt andet lejlighed til at modtage undervisning, diskutere med dine medstuderende, og præsentere projekter og produkter.

Indkaldsdagene afvikles typisk i blokke på 2 dage med mindst 14 dages mellemrum, og inden for hverdagene.

Cxense Display