Praktik

På modul 11 skal du i ulønnet praktik i en forvaltning, institution, organisation
eller virksomhed, der arbejder med offentlig administration, her får du får indblik i arbejdet som administrationsbachelor.

Formål

Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab for derved at sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af dine professionelle kompetencer.

Formålet med praktikken er desuden at du skal:

  • Reflektere over den indlærte teori i forhold til hvordan opgaver løses i praksis.
  • Erhverve gode arbejdsvaner samt udvikle samarbejdsevner og sans for helheder gennem direkte engagement i praktikstedets opgaver.

Varighed

Praktikopholdet er i alt 4.5 måned og 2 uger til refleksion, efterbehandling og opgaveskrivning.

  • Praktikken er ulønnet med en ugentlig arbejdstid svarende til fuld tid (37timer pr. uge). Du beholder dog din SU under hele praktikforløbet.
  • I forbindelse med dit praktikforløb skal du udarbejde en praktikopgave som formuleres i samarbejde med praktikstedet - forventningen er at opgaven skal gøre en forskel for praktikstedet.

Hvor foregår praktikken

På uddannelsen er du sikret en praktikplads. UCSJ er ansvarlig for at finde og fordele praktikpladser.

Praktikken foregår i en forvaltning, institution, organisation eller virksomhed, der arbejder med offentlig administration.

  • UCSJ indgår primært praktikaftaler med praktiksteder i Region Sjælland
  • Der er i begrænset omfang mulighed for praktik i private virksomheder
  • Den enkelte praktikplads skal godkendes af UCSJ.

Eksempler på kommunale praktiksteder:

  • Løn og personaleafdelinger
  • Økonomi- og ressourceafdelinger
  • Børn- og ungeforvaltninger
  • Sundhedsafdelinger

Eksempler på regionale og statslige praktiksteder:

  • SKAT
  • Sygehuse
  • Uddannelsesinstitutioner
  • Styrelser
  • Ministerier

Eksempler på private praktiksteder:

  • Forsikringsselskaber
  • Ejendomsadministrationer
  • Revisionsfirmaer
  • Industrivirksomheder
Praktik i Vordingborg kommune
Hør Casper Guldborg Hoffmann fortælle om sin praktik i Vordingborg kommune
Cxense Display