Velkommen til kantinerne i University College Sjælland
Hvert University College Sjælland campus har tilknyttet en eller flere kantiner, hvor studerende og ansatte hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Kantinerne har stort fokus på, at deres arbejde ikke kun er madudlevering - kantinen er det uformelle samlingspunkt på campus og altid et rart sted at være.
UCSJ's kantiner tager positionen som garant for det gode studiemiljø alvorligt og har derfor en klar madpolitik: Sund mad, der smager og vækker sanserne, tilberedes fra bunden og med sæsonens friske råvarer. En enkel og jordbunden filosofi, som giver glade og energifyldte studerende og medarbejdere.
Virksomheder og organisationer har desuden mulighed for at bestille velsmagende forplejning til møder og kurser afholdt på UCSJ.