Eksempler på nye læringsteknologier

Nao og Zeno – humanoid robotter til inklusion og programmering

Humanoid robotterne NAO og Zeno kan programmeres til at udvise menneskelignende træk. De har begge kugleled og er fyldt med forskellige typer af sensorer som sammen kan aktiveres via et nemt tilgængeligt programmeringssprog.

De kan både anvendes som redskab til at lære børn at programmere, ligesom der er gode erfaringer med, at de kan øge motivationen og styrke børns koncentrationsevne, når Humanoid robotten indgår i selve undervisningen. I et inklusionsperspektiv kan det styrke bl.a. den sociale træning og faglige fordybelse i forhold til elever med særlige udviklings og opmærksomhedsforstyrrelser, da robotterne stimulerer til gensidig, vedholdende kommunikation og interaktion.

EZ robotter - til konstruktion og programmering

Entreprenørskab, innovation og konstruktion er nøgleordene bag robottypen EZ Robots. EZ robotterme kombinerer med sin softwareplatform, servomotorer og et wifi modul evnen til at konstruere tredimensionelt. Således kan eleven selv skabe og designe sine egne produkter, 3D printe dem og efterfølgende programmere dem via 3D softwareplatformen.

Robottypen taler dermed direkte ind i fremtidens behov og teknologiforståelse, da den udfordrer målgruppen af elever fra 5. klasse og op på flere niveauer; Kreativt og innovativt gennem ide, funktion, konstruktion og design i opbygningsfasen, og entreprenant i udførelsesfasen, da processen rummer og italesætter alle aspekter af entreprenørskab.

Cxense Display