SU

Du kan opnå SU til alle University College Sjællands ordinære uddannelser, hvis du opfylder kravene.

Hvis du er fyldt 18 år og er under uddannelse, kan du søge økonomisk støtte fra staten. Det kan både være som SU-stipendium og som SU-lån. 

Skal du betale SU'en tilbage?

Stipendiet er et tilskud og skal normalt ikke betales tilbage. Lånene skal betales tilbage, når du er færdig med uddannelsen. 

Hvordan søger du SU?

Du kan først søge SU til dit studie fra midt i august.

Du søger om SU elektronisk på SU-styrelsens hjemmeside via dit NEM-ID: www.su.dk 

Såvel SU-stipendier som SU-lån bliver forud udbetalt i månedlige rater den sidste bankdag i måneden. Ønsker du at få støtte fra studiets begyndelse, skal du søge på su.dk. SU-støtteåret følger kalenderåret. 

Du har mulighed for at få særlig støtte i nogle forskellige situationer, mens du er under uddannelse. Du kan for eksempel få særlig støtte, hvis du er forælder, eller hvis du har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. Se mere på su.dk

Transport

Har du brug for offentlig transport frem og tilbage til dit uddannelsessted/praktiksted og er du godkendt til SU, kan du søge om et ungdomskort til den kollektive trafik.

Med kortet for du:

  • Et periodekort hvor du  kan rejse mellem hjem og uddannelsessted/praktiksted.
  • Et periodekort til kørsel alle ugens dage i den kollektive trafik inden for det takstområde, du bor i.
  • Et rabatkort til kørsel med kollektiv trafik til børnetakst i de øvrige takstområder af Danmark.
  • 25-50 pct. rabat på togrejser, der krydser takstområder.

Bestil  og læse mere om ungdomskortet her

SU-vejleder

Kontakt en af vores SU-vejledere, hvis du har spørgsmål til ansøgning om SU

Skat og SU

SKAT har gjort det nemmere for dig at få styr på din skat, når du starter på SU, får job, søger legater og meget mere. Bliv klogere på skatten på skat.dk/unge.

Fra sommeren 2016 kommer der øgede krav om fremdrift på videregående uddannelser

Med de nuværende regler om studieaktivitet får studerende, der er forsinkede eller inaktive, stoppet udbetalingen af SU, når de er mere 12 måneder forsinket i deres uddannelse.

Studerende, der begynder på en ny videregående uddannelse 1. juli 2016 eller senere, må kun være 6 måneder forsinket i uddannelsen, før SU-udbetalingen stoppes.

I forbindelse med ændringerne af reglerne om studieaktivitet i forhold til SU afløses den nuværende studieaktivitetskontrol på uddannelsesstederne af en fuldt automatiseret studiefremdriftskontrol i Styrelsen.  Dette gælder kun studerende der starter efter 1. juli 2016.

Udbetaling af SU sker på baggrund af de ECTS-points eller lignende, som man har optjent. Det vil sige, at man sammenholder sit SU-klipforbrug med indberetninger fra de studieadministrative systemer om studiefremdrift målt i ECTS-point (eller tilsvarende).  Udbetalingen af SU stopper automatisk, hvis der ikke er registreret et tilstrækkeligt antal opnåede ECTS-points, det vil altså sige; hvis man er forsinket mere end 6 måneder i sit studie.

Cxense Display