Eduroam

Eduroam for studerende og medarbejdere på UCSJ

Du kan anvende dit UCSJ-login til at få adgang til trådløse netværk på alle UCSJ's lokationer samt på andre institutioner der har Eduroram. På UCSJ kan du, hvis du bruger Eduroam på din bærbare eller din smartphone, slippe for at skulle logge på med dit login, hver gang du åbner enheden. Hvis du besøger et andet universitet, kan du ligeledes bruge dit UCSJ-login til at logge på Eduroam og dermed nemt være på nettet.

På www.eduroam.dk kan du se, hvilke danske institutioner der tilbyder denne mulighed. For institutioner i resten af verden anbefaler vi, at du undersøger muligheden direkte hos den enkelte institution.

Du kan se en oversigt over lande der deltager på www.eduroam.org eller på dette interaktive kort

Det er en god idé at konfigurere Eduroam på din bærbare eller smartphone, mens du er på UCSJ. Så kan It-afdelingen hjælpe dig, hvis der skulle være problemer. Kontakt Helpdesk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Opsætning af Eduroam

For at bruge Eduroam på din bærbare eller smartphone, skal du først indstille en trådløs profil. Det gør du via følgende link, hvor du vælger dit styresystem og herefter følger instruktionerne:

  • Opsætning af trådløs Eduroam-profil

Husk at logge ind med din UCSJ-emailadresse og ikke bare dit brugernavn. Din kode er den samme som den, du bruger til Single Sign-on på resten af UCSJ's it-systemer.

Hvis dit styresystem ikke er listet på ovenstående link:

  • Eduroam på Android
  • Teknisk info til manuel opsætning

Hvis du er gæst på UCSJ?

Hvis du kommer som gæst på UCSJ, kan du anvende dit login fra din egen institution til at få adgang til UCSJ's trådløse netværk, forudsat at din institution er en del af roaming-projektet. På www.eduroam.dk kan du se, om dette er tilfældet.

UCSJ's SSID til Eduroam er "eduroam". Sikkerhedsindstillingerne skal sættes til WPA2-Enterprise med AES-kryptering.

Det trådløse net giver adgang til webbrowsing, de mest almindelige emailprogrammer og messengerprogrammer. 

Links

  • www.eduroam.dk
    Her kan du se, hvilke danske institutioner der tilbyder adgang til trådløst netværk via Eduroam
  • Interaktivt kort
    Her kan du se en grafisk oversigt over lande og institutioner der deltager
Cxense Display