Niveau 3: Kvalitetssikring og –udvikling af uddannelser

Dette område drejer sig om revision af studieordningerne samt kvalitetssikring og -udvikling af helt nye uddannelser.

Ifølge IA-kriterium IV og V skal UCSJ’s nye og eksisterende uddannelser og derved deres
studieordninger leve op til at:

  • Uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.
  • Uddannelserne er relevante og afspejler arbejdsmarkedets behov.
  • Der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterne eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse.
  • Centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder m.v., inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag.

For at leve op til disse forventninger har UCSJ for det første retningslinjer for evaluering og revision af de landsdækkende studieordninger med inddragelse af eksterne eksperter i samarbejde med de øvrige udbydere. For det andet har UCSJ et koncept til kvalitetssikring af nye uddannelser.

Kvalitetsarbejdet er udmøntet i beskrevne vejledninger/koncepter.

Cxense Display