Unge skal lære at smage for livet

Skoler i Svinninge, Ringsted, Sorø og Nykøbing Falster og mange flere skole i hele landet får i den kommende uge besøg af ”Smag for livet”. Formålet er vise børnene betydningen af den gode smagsoplevelse.

Smager den sødt, surt eller bittert- og hvordan er konsistensen? Det kan være et af de spørgsmål, som elever på fire skoler i Region Sjælland i den kommende uge kommer til at opleve, når de helt konkret får lov til at smage på forskellige fødevarer, eksperimentere og vurdere hvad de synes om smagen. Bagefter får skoleeleverne mulighed for selv at være smagsforskere, så de kan mærke forskning og viden på egen krop, når de blander smagsoplevelser og diskuterer, hvad smagen betyder for dem.

Den store fokus på smag skyldes, at der i ugen er ”forskningens døgn” og i den forbindelse rykker University College Sjælland og andre professionelle ud til skolerne som en del af projektet ”Smag for livet”. Projektet er et fireårigt kæmpeprojekt, der skal kortlægge smagens betydning for livskvalitet og sundhedsfremme, både socialt, psykologisk og kulturelt.

Projektet er støttet med 38 mio. kroner fra Nordea Fonden og skal på utraditionel vis udforske og udfordre smagen i det daglige måltid og få den almindelige dansker til for alvor at få øje på den daglige smagsoplevelses betydning for et bedre og rigere liv.

Formålet med projektet er at fremskaffe og udnytte forskningsbaseret viden til at skabe almen forståelse for og praksis omkring smagen som et grundlæggende vilkår for det gode liv. Forståelsen udmøntes konkret i læring og undervisning i folkeskolen og i skolens hverdag.

Hos UCSJ organiseres kampagnedeltagelsen af Anette Kamuk, der er lektor på uddannelsen ”Ernæring og Sundhed”, der er den UCSJ-uddannelse, der meget konkret arbejder med at integrere smag i uddannelsen. 

”For ernæringsprofessionelle er det utroligt vigtigt at arbejde med smagen. Det er en central del af hele vores arbejde at udfordre befolkningens interesse for smag for herigennem at åbne op for at spise mere varieret og sundt”, siger Anette Kamuk og tilføjer:

”Men sundhed handler også om andre UCSJ-uddannelserne, idet mange professioner arbejder direkte med mad og læring om mad, eksempelvis også på lærer og pædagoguddannelsen”, siger Anette Kamuk, der mest konkret ser, at smagsoplevelser på mange måder er med til at stimulere, motivere og socialisere børnene ikke bare i faget Madkundskab, men også i øvrige skolefag-  Og ikke mindst i spisepausen i løbet af børnenes lange skoledage, kan der være behov for i højere grad at sætte fokus på smag, sund mad og involvering af skolebørnene. En del af projektet handler derfor også om at udvikle undervisnings- og formidlingsmateriale til lærer- og pædagoguddannelser samt ernærings- og sundhedsuddannelsen, som netop uddanner nøglepersoner, som i deres arbejdsliv spiller forskellige roller som f.eks. undervisere, konsulenter, vejledere, eventmagere og projektledere i forhold til spørgsmål om mad og sundhed. 

“Det er et supergodt projekt, for smag er drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk, så vi oplever stor velvilje og imødekommenhed, når vi kommer ud på skolerne”, siger hun.

UCSJ besøger 20 skoleklasser rundt i landet med hjælp fra undervisere og ca. 20 studerende fra Ernæring- og sundhedsuddannelsen

Formidlingsprojektet løber over fire år og udover University College Sjælland deltager bl.a. University College Lillebælt, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Nordic Food Lab i projektet, der ledes af centerleder, professor dr. scient. Ole G. Mouritsen. Projektet har et budget på i alt 42 mio. kr.

Nyhed En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The…
Nyhed Ingeniøruddannelsen i Kalundborg og de nye fokuslinjer på læreruddannelsen bliver nogle af…
Nyhed University College Sjælland skal stå i spidsen for et stort EU-projekt støttet af ”interreg South…
Nyhed Tre studerende har modtaget 30.000 kroner til et stort projekt, der skal formidle smagsoplevelser…
Nyhed Hævnporno, netetik, kattevideoer og digital undervisning – sociale medier har indflydelse på…
Cxense Display