UCSJ udvider med 100 nye studiepladser til sygeplejersker

Der er stort behov for flere sygeplejersker i Region Sjælland – både nu og i de kommende år. Nu udvides antallet af studiepladser med 100 – heraf 60 i Slagelse og 40 i Næstved.

UCSJ har netop fået Uddannelses- og Forskningsministerens godkendelse til at udvide antallet af studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen fra 481 til 581 pladser. Der er et stort behov for sygeplejersker i Region Sjælland og hvert år må mange kvalificerede ansøgere afvises pga. mangel på studieplads. Derfor har UCSJ – støttet af region og kommuner – søgt om at udvide antallet af studiepladser.
Region Sjælland glæder sig over, at det nu bliver muligt i langt højere grad at få dækket behovet for sygeplejersker i regionen:
- Vi bakker op om UCSJs arbejde for at uddanne endnu flere sygeplejersker i vores Region. Vi ville i løbet af nogle år i modsat fald stå med en kritisk mangel på sygeplejersker, og det øgede antal studiepladser er samtidig et stærkt bidrag til at styrke vores arbejdsmarked, pointerer Jens Stenbæk, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Hos KKR Sjælland, der er et samarbejde mellem kommunerne i region Sjælland, er man tilsvarende begejstret ved udsigten til at endnu flere unge kan få den eftertragtede sygeplejerskeuddannelse:
- Kommunerne aftager stadig flere uddannende sygeplejersker og vi vil fremadrettet tage en større del af praktikopgaven, som vi anser som et meget vigtigt element det samlede uddannelsesforløb, siger Niels Hörup, der er formand for KKR Sjælland.
I dag udbydes sygeplejerskeuddannelsen af UCSJ i Slagelse, Roskilde, Næstved og Nykøbing Falster. Det er planen, at de 100 ekstra studiepladser placeres i Slagelse (60 ekstra pladser) og Næstved (40 ekstra pladser).
UCSJ’s rektor Camilla Wang ser frem til at byde endnu flere sygeplejerskestuderende velkommen:
- Det betyder, at vi allerede fra denne sommer kan give 100 flere unge i vores område mulighed for at tage en uddannelse. Og vel og mærke en uddannelse, som der er meget stor efterspørgsel og opbakning til og dermed også gode chancer for at få et job efterfølgende.
- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med region og kommuner i forløbet og det er er fremadrettet også et stort potentiale  i vores fortsatte samarbejde, tilføjer Camilla Wang.

Nyhed En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The…
Nyhed Et enigt ansættelsesudvalg har på baggrund af et stærkt ansøgerfelt besluttet at ansætte Daniel…
Nyhed Tallene fra årets kvote 1 og 2 ansøgninger er nu opgjort, og de viser, at UCSJ har fået 3761…
Nyhed To forskningsprofiler vil efter sommerferien indgå som docenter i arbejdet med forskning under…
Nyhed Fra 2014 til 2016 er antallet af nye studerende på meritlæreruddannelsen blevet firedoblet på…
Cxense Display