UCSJ deltager i ’Vi cykler til arbejde’

Medarbejderne på Campus Roskilde deltager i år med et cykelhold i ’Vi cykler til arbejde’-kampagnen fra Cyklistforbundet, og både pædagog-, lærer-, fysioterapeut- og Leisure Management-uddannelserne samt Uddannelsesservice er repræsenteret blandt cyklisterne.

Kampagnen "Vi cykler til arbejde" har i år deltagelse af Team ’UCSJ Campus Roskilde’, der deltager med medarbejdere, der cykler til arbejde i hele maj og nogle endda så langt som fra Holbæk og København. Det gør de sammen med cirka 60.000 andre deltagere fra hele Danmark for at sætte fokus på sundhed, miljø og mindre trængsel i trafikken.

De mange cykelhold dyster mod hinanden på antal dage med brug af cykel til/fra arbejde og på antal kørte kilometer. Alle kan dog være med, for man kan også deltage med turen ned til toget. Det er nemlig kun antallet af dage, der reelt har betydning, idét hver cykeldag for hver medarbejder udgør en vinderchance blandt de mange gevinster, der er i spil; alt lige fra flotte rejsegavekort over cykeludstyr til delikatesser og museumsbilletter.

Overskuddet fra kampagnen går til Cyklistforbundets indsatser for bedre cykelforhold i Danmark.

I 2016 cyklede 65.690 deltagere fordelt på 6.587 hold med. Tilsammen cyklede de 815.250 cykeldage og 10.927.383 km. 

Du kan læse meget mere om ’Vi cykler til arbejde’-kampagnen på http://www.vcta.dk/OmVCTA.

Nyhed En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The…
Nyhed Et enigt ansættelsesudvalg har på baggrund af et stærkt ansøgerfelt besluttet at ansætte Daniel…
Nyhed Tallene fra årets kvote 1 og 2 ansøgninger er nu opgjort, og de viser, at UCSJ har fået 3761…
Nyhed To forskningsprofiler vil efter sommerferien indgå som docenter i arbejdet med forskning under…
Nyhed Fra 2014 til 2016 er antallet af nye studerende på meritlæreruddannelsen blevet firedoblet på…
Cxense Display