Podcast om magt og forvaltning

Vil du være klogere på magt i Verden, forvaltning og politik, så stiller UCSJ nu viden til rådighed via hjemmesiden POAcast.

POA står for Professionsbachelor Offentlig Administration og kan aflyttes i bilen, på løbeturen eller hvor du ellers færdes. I de mange POAcasts kan du høre forskere, politikere og embedsmænd give deres bud på emner, der har en politisk eller forvaltningsmæssig vinkel. Blandt andet kan du møde Bente Sorgenfrey (fmd. FTF) , Jacob Torfing (prof. RUC), Martin Damm (fmd. KL og borgmester i Kalundborg), Jesper Fisker (dep.chef i undervisningsministeriet), Lars Barfoed (tidl. Minister) og Joy Mogensen (borgmester i Roskilde) – eller (i skrivende stund) senest et besøg hos Rasmus Jønsson, som er medejer af kommunikartionsbureauet NewDeals og tidligere særlig rådgiver for transportminister, Magnus Heunicke. Temaet er her: 'hvordan kommunikation kan flytte magt'.
 
Til de videbegærlige
Initiativtageren til mediet er Torben Kastrup, der er adjunkt på administrationsbacheloruddannelsen i Næstved. Han mener, at podcasts er et utroligt godt medie til vidensdeling.
- Ofte har man lyst til at blive klogere, når man er i transport, dyrker motion - eller måske går derhjemme eller i haven, siger han og fortæller, at de mange podcasts kan forstås af de fleste.
- Det er let tilgængeligt stof, så det er ikke kun studerende, der kan have glæde af at lytte med. De studerende har bestemt fordel af indholdet, for det er jo trods alt lettere at lytte hjemmefra end at skulle møde op, hver gang der er et spændende oplæg, siger Torben Kastrup, der ser podcasts som en naturlig del af arbejdet som underviser hos UCSJ:
- Mange studerende - og andre videbegærlige - bliver glade, når der kommer en update fra os, så mit indtryk er, at vi får flere og flere lyttere i takt med at biblioteket over udsendelser vokser, siger Torben Kastrup, der oplyser, at POAcast udkommer med mellemrum, når han ser noget oplagt stof. Han er selv tovholder, så frekvensen kan variere.

Tema om magten
I den kommende tid vil han udgive episoder under temaet “Hvem bestemmer hvad i Danmark”. Her vil bl.a. politikere, offentlige chefer, embedsmænd og forskere komme med forskellige bud på hvordan man kan forstå hvor magten ligger i det danske samfund, og hvordan magten bliver brugt inden for forskellige dele af det danske samfund.
Til temaet er i skrivende stund udgivet et interview med Rasmus Jønsson, som er medejer af kommunikationsbureauet NewDeals og tidligere særlig rådgiver for transportminister, Magnus Heunicke. Temaet er 'hvordan kommunikation kan flytte magt'.
https://www.spreaker.com/user/poacast/hvem-bestemmer-hvad-med-rasmus-jonsson
Du finder podcasten ved at søge på ”poacast” på din podcast-afspiller – eksempelvis iTunes.
Du kan også finde podcasten på www.spreaker.com/poacast

Nyhed Slots- og Kulturstyrelsen yder tilskud til nye og etablerede partnerskaber mellem aktører, der…
Nyhed I disse uger og måneder står den på MUS, PUS og LUS på mange arbejdspladser, og så er der god grund…
Nyhed Robotter, legoklodser og en 3D-printer er nogle af de ting, de besøgende kan opleve, når…
Nyhed Center for Pædagogik har gennem det sidste 1,5 år været igennem et spændende…
Nyhed Skoler i Svinninge, Ringsted, Sorø og Nykøbing Falster og mange flere skole i hele landet får i den…
Cxense Display