MOOCs – Ny bog – Nye tendenser

Danmarks første bog om MOOC er netop blevet lanceret på en stor konference, hvor de seneste tendenser blev diskuteret.

Hele den danske uddannelsesverden var repræsenteret, da Danmarks første bog om MOOC onsdag den 11. november blev præsenteret for 50 deltagere på University College Sjælland i Sorø. UCSJ er helt i front, når det gælder praktisk anvendelse af MOOCs i traditionel undervisning og efteruddannelse, og en række af medarbejdere på UCSJ har været inddraget i udviklingen af bogen. 

På konferencen deltog både redaktører, forfattere og andre eksperter, der gav deres besyv med i forhold til at belyse de udfordringer og potentialer, der opstår, når undervisning foregår i en MOOC. Konferencen gav derfor et godt indblik i, hvordan MOOC anvendes aktuelt rundt om i Danmark og Verden.

På dagen blev der budt velkommen af redaktørerne Anne-Mette Nortvig og Astrid Margrethe Hestbech, hvorefter bogen blev udsat for såkaldt ”friendly fire” – altså kommentarer fra eksterne specialister på området, der har læst bogen. Det gjaldt blandt Tom Gislev, Udviklingskonsulent ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet, Lars Birch Andreasen, Lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet samt Thomas Ryberg, Professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Tilstedeværende fravær
På mødet blev der udbredelsen af MOOCs diskuteret – herunder ikke mindst samarbejdet uddannelsesinstitutionerne imellem. Desuden blev en række problematikker sat på dagsordenen.

En af de mest aktive diskussioner gik på begrebet ”tilstedeværende fravær” – altså hvordan man kan give oplevelsen af at være til stede, selv om undervisningen ikke er face-to-face. En udfordring, der rent faktisk kan løses, for ofte oplever underviserne, at de kommer tættere på den enkelte studerende online - end de kan opnå ved en traditionel forelæsning, hvor der er mindre dialog med den enkelte. Hvilket så også rejser spørgsmålet, om alle undervisere er lige gode til alt. Nogle undervisere er måske bedst til at undervise personligt, mens andre er bedre til at håndtere og producere MOOCs.

Populistisk MOOC
Hele afgrænsningen af det ret populistiske begreb MOOC blev også gennemgået, idet forståelsen af ordet er blevet bredere gennem årene. For nogle udbydere er der tale om betalingsuddannelser, mens der for andre er tale om reelle åbne kurser for alle. Tidligere var MOOCs ofte gratis kurser, der blev lagt på nettet – ofte uden en underviser. Men interaktionen med en underviser – og med andre studerende har vist sig at være helt centralt for læringen, så i dag er der oftere tale om reel undervisning – typisk kombineret med andre undervisningsformer. Helt centralt for frafaldet på MOOC er i øvrigt, om de studerende er vant til læringsformen, vant til at studere – samt om de har de nødvendige forkundskaber rent fagligt for at kunne forstå stoffet. En anden vigtig diskussion er i øvrigt, om MOOCs handler om kollektiv læring eller individuel læring, hvori man trækker på andres leverancer til egen fordel. Her er det en vigtig pointe, at MOOC i høj grad giver mulighed for individuelt at tilpasse uddannelsen til sine interesser, ligesom man kan tilpasse uddannelses længde, undervisningsform og metode i højere grad end ved tilstedværelses-undervisning. Også i forhold til det sociale kan man vælge, om man vil fokusere mest på gruppeorienterede MOOCs, eller om man hellere vil lære noget stof ved selvstudier. 

Status i 2016
En aktuel status på MOOCs nu og i fremtiden var også en del af diskussionerne på konferencen. Efterhånden som video og andre former for elektroniske medier bliver udbredt i undervisningen, vil vi om få år måske slet ikke tale om MOOCs, men blot regne det som en naturlig del af læringsrummet. Hvor denne type af undervisning bliver inddraget helt konkret, er også en vigtig diskussion. Hører MOOCs kun hjemme på de videregående uddannelser? Eller er det også en del af tilbuddene på biblioteker, aftenskoler, folkebiblioteker - eller måske ligefrem også i Folkeskolen? Måske vil MOOC i fremtiden gøre det endnu lettere at afprøve uddannelser og behov for uddannelse, uden at man skal sætte store lærerressourcer af. 

Uddannelsesinstitutioner på vej
Sikkert er det, at flere uddannelsesinstitutioner og andre aktører vil udvikle og tilbyde undervisning via MOOCs af forskellige årsager. Det kan skyldes geografiske forhold, behov for at modtage undervisning på et fleksibelt tidspunkt, større fleksibilitet i uddannelsesudbuddet på uddannelser – eller måske, at man som underviser gerne vil udvikle undervisningen på nye måder. 

Ofte vil studerende se MOOCs som en fordel, idet de kan få mere fleksibilitet i uddannelsen, og måske få adgang til kurser, der ellers ikke var tilgængelige.

Undervisere og andre, der arbejder med uddannelse, får i bogen et værktøj til at få indblik i mulighederne og udfordringerne ved brug af MOOCs. Er organisationen gearet til MOOCs? Har den de rigtige kompetencer – eller kan den få dem? Og hvordan vil man konkret arbejde med didaktikken og de nye muligheder, som undervisningsformen giver?

Disse spørgsmål – og mange andre bliver gennemgået i bogen, der næppe bliver den sidste i diskussionen om MOOC.

Redaktørerne siger:
Anne-Mette Nortvig, ph.d samt forsker og lektor på UCSJ og Aalborg Universitet:
Bogen kommer rigtigt godt omkring emnet og giver svar på de vigtige spørgsmål. Hvad menes der med MOOC, og hvilken form for MOOC skal man vælge? Især er det jo vigtigt at vide, hvordan man fastholder de studerende – og hvad der skræmmer dem væk?

Den største udfordring er jo nok, at MOOC er et rodet begreb. Folk ved ikke, hvad de går ind til. Nogle gange er det meget stort med rigtigt mange tusind deltagere, hvor det måske er for nemt at smutte ud igen. Det er jo meget anderledes end en MOOC med en underviser, der er nærværende og interesseret i den enkeltes fremgang. 

Bogen er også et godt værktøj, når man vil undersøge, hvordan en MOOC kan blive en ressource i den almindelige undervisning. Det er eksempelvis tilfældet hos UCSJ, hvor det er integreret i blended learning. Så er det jo ikke en rigtig MOOC, men alligevel kalder vi det MOOC, og også i den sammenhæng er det vigtigt at tænke over fordele og ulemper. MOOC skal jo være et værktøj, der fastholder studerende og udvider deres muligheder – ikke en læreform, der skræmmer dem væk.

Bogen er meget praksisnær, så jeg er sikker på, at den er god for alle, der skal arbejde med det her. Uanset om det er på uddannelsesinstitutioner eller andre steder, hvor man skal have videreformidlet et emne til et publikum. 

Astrid Margrethe Hestbach, Cand.Comm. Forsker og lektor på UCSJ.
”Jeg har i bogen især fokuseret på brugen af video i MOOC, der er en central del af undervisningsformen. Lige nu er tendensen, at der produceret stigende mængder af ”talking heads”, som bare er undervisning, der er optaget. Men interaktionen er også vigtig for at skabe læring. Derfor findes der mange andre former for brug af levende billeder, såsom live-video med mulighed for diskussion og debat. For mange studerende er det vigtigt at komme tæt på underviseren personligt, for de kan jo godt lide den personlige og autentiske præsentation, men videoen har jo også nogle fordele, hvis man skal gennemgå et vanskeligt stof. Så kan videoen ses mange gange, og underviseren kan henvise til den.

Jeg synes, at en af de helt store udfordringer ved MOOCs er, hvordan man sikrer, at modtageren af undervisningen bliver aktiv og giver noget viden tilbage. Her kunne man godt bruge noget mere erfaringsudveksling. Der findes jo historisk viden gennem mange år, som man kan trække på. I Norge har de eksempelvis i mange år arbejdet med asynkron undervisning via videokasetter – og med succes. 

Jeg mener, at bogen er vigtig for os undervisere, fordi den giver mulighed for at reflektere over, hvordan vi arbejder, og hvad MOOCs gør for formidlingen og fagligheden. Jeg mener også, at vi i undervisningssektoren kunne bruge MOOCs mere i den interne vidensdeling. Der er masser af potentiale i emnet, og det er vigtigt at få udbredt og delt erfaringerne på tværs.

”Nye Design for undervisning og uddannelse – MOOCs Massive Open Online Courses” er udgivet af forlaget Dafolo. Mere information kan findes ved at søge på "MOOCS" på www.dafolo-online.dk

Nyhed En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The…
Nyhed Fra 2014 til 2016 er antallet af nye studerende på meritlæreruddannelsen blevet firedoblet på…
Nyhed Uddannelsesloftet er en udfordring for dem, der ikke har lyst til at vente de obligatoriske seks år…
Nyhed Velfærden udvikler sig i disse år væk fra faste services og afmålte ydelser doseret af et velmenende…
Nyhed UCSJ har de seneste fire år været involveret i at udvikle uddannelser i Serbien. Projektet afsluttes…
Cxense Display