Manglende antimobbe-strategi kan koste dyrt

Op imod hver tredje skole i Danmark har ingen – eller en mangelfuld – antimobbe-strategi, og det går ikke kun ud over børnene, men også skolens økonomi, idet skolerne fra august 2017 kan holdes økonomisk ansvarlige og få bøder ved mangelfuld håndtering.

Mobning er et kulturelt fænomen, der kan forebygges hvis man griber problemet rigtigt an. Det mener ph.d. Kit Stender Petersen, der er adjunkt på University College Sjælland og siden 2007 har arbejdet med mobning som hendes primære forskningsfelt. I dag går en del af hendes interesse på at hjælpe kommunerne med at udvikle på deres antimobbestrategi. En opgave, som efter de seneste politiske lovkrav er blevet højest aktuelle, men som slet ikke er på plads i mange af skolerne.
”Når en forælder ringer og fortæller, at Peter bliver mobbet, så er det altså ikke godt nok bare at fortælle, at her har vi en forebyggende mobbestrategi og en folder, der fortæller, at her må man ikke mobbe. En mobbestrategi handler ikke kun om forebyggelse. Den handler også om, hvilke initiativer, der skal tages, når telefonen ringer, hvem skal gøre hvad, og hvordan”, siger Kit Stender Petersen, der oplever, at skolerne bliver overraskede, når de får øje på, hvor konkrete kravene rent faktisk er i den aktionsplan for mobning, som et bredt flertal i Folketinget netop har vedtaget til ikrafttrædelse pr. 1. august. Heri blev det gjort muligt at klage til en national klageinstans i Dansk Center for Undervisningsmiljø, der kan uddele bøder ved manglende handling over for mobning.

Bødekrav ved manglende handling
Foreløbig er bødetaksterne ikke fastlagt, men det er intentionen at straffe skolerne, hvis de ikke har orden på sin håndtering af sagerne, fortæller Kit Stender Petersen, der oplever, at det er forholdsvis overkommeligt at få styr på strategien.
”Vi har allerede designet en række modeller for, hvordan en professionel strategi kan se ud, så det handler primært om at finde ud af, hvilken strategi der passer til skolen, og hvem der skal stå for at føre tingene ud i livet, siger hun og understreger, at det allervigtigste er, at alle omkring børnene føler et ejerskab til strategien.

Kulturel omstilling
Kit Stender Petersen oplever stadig at nogle skoler stadig ser mobningen som et problem, der typisk er knyttet til mobbeofferet eller mobberen:
”Nogle tænker, at hvis Kasper bliver drillet, så kan man enten arbejde med Kaspers selvværd så det nemmere preller af eller sanktionere dem der driller ham. Desværre ved vi, at ingen af delene kommer mobningen til livs fordi mobning handler om en lav tolerancekultur i fællesskabet. Man er derfor nødt til at arbejde mere kompleksitetsorienteret og undersøge hvad det er for kræfter der fodrer og tillader mobningen i fællesskabet. Kun på den måde kan man ændre kulturen så tolerancen hæves”, siger Kit Stender Petersen og fortsætter:
”Og kulturen kan ikke ændres af enten læreren, forældrene eller børnene alene. En kulturændring er noget alle er nødt til at hjælpe til med og tage ansvar for, men så er det rent faktisk også muligt at skabe et fællesskab med plads til forskellighed og social ro”.

Kontakt
Kit Stender Petersen, kist@ucsj.dk

Nyhed UCSJ fejrer Forskningens Døgn ved at sætte fokus på Teknologi og pædagogik, inklusion og læring samt…
Nyhed Skoler i Svinninge, Ringsted, Sorø og Nykøbing Falster og mange flere skole i hele landet får i den…
Nyhed Tilmeld dig en af vores gratis eftermiddage i Slagelse eller Vordingborg, hvor du kan blive klogere…
Nyhed På trods af inklusion i folkeskoleklasser, foregår meget undervisning af specialelever i…
Nyhed Et nyt samarbejde skal blandt andet hjælpe unge fra ungdomsuddannelserne til at opdage mulighederne…
Cxense Display