Elektronisk toilet forbereder UCSJ-studerende på fremtiden

I 2017 skal der være elektroniske toiletter på alle danske plejehjem. Nu har virksomheden Welltech opstillet et digitalt toilet på Campus Næstved, så de studerende kan afprøve hverdagsteknologien i praksis.

Tusindvis af toiletter, der selv kan vaske, skylle og tørre, bliver i disse år installeret hos lige så mange ældre på plejecentre og i private hjem i hele landet. Det er nemlig påvist, at robottoiletterne blandt andet kan være med til at forebygge op til 87 procent af de urinvejsinfektioner, som mange ældre lider af.

I 2017 skal de elektroniske toiletter være til rådighed på alle danske plejehjem og regeringen har afsat milliarder til formålet.

UCSJ’s studerende har nu adgang til at øve sig i at arbejde med den del af velfærdsteknologien allerede på uddannelsen. I forbindelse med et af undervisningslokalerne på Campus Næstved er der nemlig nu monteret et elektronisk bidét. Det er virksomheden Welltech, der har stillet af deres elektroniske toiletbræt af mærket Coway til rådighed for de studerende. Det kan monteres direkte på et almindeligt toilet og afkalker automatisk. 

- ”Vi vil godt være med til at bryde nogle af de barrierer ned, der kan være i forhold til at bruge velfærdsteknologi. Når de studerende allerede på uddannelsen stifter bekendtskab med, hvad hverdagsteknologi kan i forhold til borgernes sundhed, så bliver det naturligt for dem at bruge, når de skal ud og arbejde med det hos borgerne,” forklarer Maiken Hoffman, der er salgschef i Welltech.

Bare et nyt stykke hverdagsteknologi

Udover at robottoilettet - eller det elektroniske toiletbræt, som det hedder hos Welltech – forebygger urinvejsinfektioner, så gør det også de ældre og handicappede meget mere selvhjulpne og bidrager til, at de kan bevare deres selvrespekt og værdighed, fordi de ikke behøver hjælp fra personalet, når de skal på toilettet. Derudover sparer elektroniske toiletter personalets rygge for en række belastende arbejdsstillinger.

Fordi e-toilettet nu er installeret på campus, kan de studerende blive bekendt med funktionaliteten og teknikken tidligt i deres uddannelse – ligesom sundhedsprofessionelle efter aftale kan afprøve det.

- ”Det er vigtigt, at sundhedspersonalet, der instruerer borgerne er fortrolige med teknikken. Vi oplever, at de ældre er meget åbne for den nye teknologi, men at det for en del af personalet kan være grænseoverskridende i begyndelsen. Derfor er det godt at kende teknikken. Og når man først har vænnet sig til toilettet, er det jo bare et stykke hverdagsteknologi, der er lige så naturligt som at tage et brusebad om morgenen. Men det kræver en lille kulturændring,” siger Maiken Hoffmann.

Læs meget mere om UCSJs arbejde med at integrere velfærdsteknologi i artiklen "Uddannelser skal klæde de studerende på til velfærdsteknologi". 

Læs mere om UCSJs arbejde med nye robotteknologier og om samarbejdet mellem offentlige organisationer og private virksomheder.  

forskning/projekter/viol/Læs mere om VIOL-projektet, der skal værksætte aktiviteter, som kan danne grundlaget for, at UCSJ's studerende udvikler kompetencer til at anvende, implementere og udvikle velfærdsteknologiske løsninger, der højner kvaliteten af fremtidens velfærdsydelser.

 

 

Nyhed En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The…
Nyhed Fra 2014 til 2016 er antallet af nye studerende på meritlæreruddannelsen blevet firedoblet på…
Nyhed Uddannelsesloftet er en udfordring for dem, der ikke har lyst til at vente de obligatoriske seks år…
Nyhed Velfærden udvikler sig i disse år væk fra faste services og afmålte ydelser doseret af et velmenende…
Nyhed UCSJ har de seneste fire år været involveret i at udvikle uddannelser i Serbien. Projektet afsluttes…
Cxense Display