Bachelorprojekt: Hjemmelavet mad på bosteder slår mad udefra

Ud med institutionsmaden og ind med hjemmelavet mad. De handicappede var glade for at lave maden selv, og 56 procent af pædagogerne ville gerne fortsætte, efter et bachelorprojekt i UCSJ viste fordelene ved at lave mad på bosteder.

Er madlavning en populær del af det pædagogiske arbejde, når man arbejder med udviklingshæmmede? I Kalundborg havde kommunen – for at lette arbejdspresset for socialpædagogerne – flyttet madlavningen til central levering, men faktisk er det hverken billigere eller bedre end at lave maden selv, konkluderer den studerende Mie Høtoft, der i slutningen af 2016 gennemførte et observationsstudie i forbindelse med hendes bachelorprojekt på pædagoguddannelsen på University College Sjælland i Slagelse.

Beboerne skulle selv stå for valg af menu, indkøb for egne penge, tilberedning og alt det praktiske med borddækning og oprydning. De fik bistand af Mie Høtoft, der arbejdede med fire af beboerne, mens tre andre spiste med. 40 kroner pr. næse pr. aftensmåltid kostede det, og det er det normale gennem den nuværende eksterne leverandør. Observationsstudiet varede alt i alt 16 dage, og efter forløbet udtrykte 56 procent af de 39 ansatte, at de hellere ville lave mad selv end at få mad udefra. Og ifølge Mie Høtoft er det i høj grad muligt.

- Jeg var der jo i hele forløbet, og der var ikke nogen tvivl om, at personalet havde tid til at lave mad med beboerne, så jeg kunne udmærket se det her som en mulighed for at lave noget meningsfyldt sammen med beboerne, der fik større indflydelse på deres måltider, fortæller Mie Høtoft, der under forløbet stod for madlavningen uden hjælp fra det øvrige personale. En meget motiverende opgave, idet hun derved hjalp beboerne med udvikling af nye færdigheder samtidig med, at de fik en oplevelse af selv at kunne foretage sig normale, hjemlige hverdagsopgaver.

- Jeg har under forløbet ikke mødt en eneste, der ville foretrække den gamle madordning frem for hjemmelavet mad, og de pårørende var også enige, siger hun. 

Kalundborg Kommune ventes dog ikke at ændre sin måde at organisere mad i kommunen på baggrund af projektet, idet kommunen netop indførte den nuværende madordning, fordi det pædagogiske personale ikke følte, at der var tid nok til madlavningen. 

Foreningen LEV har skrevet en historie om projektet, som kan læses her

Nyhed En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The…
Nyhed Ingeniøruddannelsen i Kalundborg og de nye fokuslinjer på læreruddannelsen bliver nogle af…
Nyhed University College Sjælland skal stå i spidsen for et stort EU-projekt støttet af ”interreg South…
Nyhed Tre studerende har modtaget 30.000 kroner til et stort projekt, der skal formidle smagsoplevelser…
Nyhed Hævnporno, netetik, kattevideoer og digital undervisning – sociale medier har indflydelse på…
Cxense Display