94 procent: Diplomuddannelser gør os mere professionelle

University College Sjælland har spurgt deltagere i diplomuddannelserne om resultatet af deres uddannelsesvalg – et år efter at uddannelsen er afsluttet. 94 procent oplyser, at efteruddannelsen har gjort dem mere kvalificeret i arbejdet, og over halvdelen har fået nye arbejdsområder.

Når man tager en diplomuddannelse med 1-2 års hårdt arbejde med studier og opgaveskrivning, så er det vigtigt, at man får et godt udbytte. Og det får man bestemt. Det viser en helt ny dimittendundersøgelse, som University College Sjælland har foretaget ultimo 2014 for dimittender, der afsluttede deres uddannelse i 2013. Uddannelsen har dermed kunnet følge effekten af uddannelsen et år efter afslutningen.
Det mest bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er først og fremmest, at hele 94 procent selv mener, at diplomuddannelsen har gjort dem mere kvalificerede til deres arbejde.
- Det er et meget flot resultat, for 100 procent når man aldrig helt, når der bag tallene kan gemme sig nogle dimittender, der ikke er i arbejde eller som har skiftet arbejdsområde så radikalt, at de ikke bruger diplomuddannelsen, siger Lena Venborg, der er prorektor hos UCSJ med ansvar for efteruddannelse.

Udvikler arbejdsområdet
Når en medarbejder vælger at tage en efteruddannelse, så skyldes det ofte, at vedkommende ønsker at påvirke sit arbejdsfelt i en ny retning, og ifølge dimittendundersøgelsen, så sker dette i høj grad. Hele 52 procent oplyser, at diplomuddannelsen har medført en ændring af dimittendens arbejdsområde, hvilket Lena Venborg finder meget tilfredsstillende.
- Man skal huske på, at de øvrige 48 procent tydeligt peger på, at de bruger uddannelsen i deres eksisterende arbejdsfelt, ligesom man ikke kan udelukke, at de senere i karrieren kommer til at ændre arbejdsfeltet på grund af de nye kvalifikationer, siger hun.

Tager mere ansvar
Undersøgelsen dykker også ind spørgsmålet om, hvordan dimittenderne føler sig mere kvalificerede, og også denne del af undersøgelsen er opløftende læsning. Hele 81 procent føler sig - takket være uddannelsen - bedre i stand til at løse komplekse og uforudsigelige situationer, mens 77 procent oplyser, at de - takket være uddannelsen - i højere grad end tidligere tager ansvar for løsning af nye arbejdsopgaver.
- Når man kombinerer dette med, at dimittenderne også responderer positivt i forhold til spørgsmål om, hvorvidt de inddrager ny viden og forskning – og at de i højere grad bliver inddraget i de vigtige beslutningerne, kan man roligt sige, at diplomuddannelsen bidrager betydeligt til professionalisering af de professioner, som vi videreuddanner, siger Lena Venborg, der også peger på, at hele 91 procent af respondenterne oplyser, at diplomuddannelsen har medvirket til, at de - i højere grad end tidligere - kan anvende viden om teori og praksis i udviklingsarbejdet i praksisfeltet.
Undersøgelsen for 2013 omfatter især efteruddannelse i ledelse (32 procent), pædagogisk diplomuddannelse (17 procent), sundhedsfaglig diplomuddannelse (33 procent) samt uddannelses-erhvervs og karrierevejledning (11 procent). Deltagerne kommer fra et bredt felt af sektorer, dog med hovedvægten på sundhed, pædagogik og undervisning. 

Yderligere information
Pressekonsulent Daniel Brøns, tlf.: 7248 1068

Nyhed Få inspiration til virkemidler og værktøjer, som du kan bruge i din hverdag i børnehaveklassen.…
Nyhed Ny bog om programmering i folkeskolen inspirerer med didaktiske indblik og konkrete…
Nyhed Uddannelse til alle hjørner af Region Sjælland var på dagsordenen, da Søren Pind og Jacob Jensen…
Nyhed Hvordan bliver skolebørn egentlig modtagelige for at lære og være med i skolens faglige verden? Den…
Nyhed Fysioterapeutstuderende fra Campus Næstved har som en del af deres uddannelse studeret…
Cxense Display