Hos University College Sjælland kan du vælge mellem ti videregående mellemlange uddannelser
Vi tilbyder en bred vifte af diplomuddannelser og kurser, der dækker alle professionsfelter samt ledelse.
Som ledig i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Vi udbyder en række kompetencegivende videreuddannelsesaktiviteter. Læs mere her
Har du brug for at snakke med en studievejleder? Vi tilbyder forskellige former for vejledning:

Studerende i UCSJ kan komme på udveksling mange steder i verden

Download e-bogen ”Det bliver aldrig det samme igen” – 80 sider med viden, erfaringer, cases og oplysninger om UCSJ Læring

UCSJ er i gang med et forsknings- og udviklingsprojekt (IMODUS, Inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling på Sjælland), der skal være med til at hæve uddannelsesniveauet og mindske andelen af ufaglærte yngre mænd i Region Sjælland. Forskere og undervisere vil afprøve nye måder til at få drenge og mænd ind på uddannelserne og fastholde dem.
På Sygeplejerskeuddannelsen Næstved er man netop i gang med en række delprojekter, som skal gøre det ellers traditionelle kvindefag interessant for mændene.
Virkelighedsnær og handlingsorienteret
“En af de faktorer, som vi på baggrund af flere undersøgelser, formoder tiltaler mændene, er en så virkelighedsnær og handlingsorienteret undervisning som muligt. Det vil sige, at de skal opleve en umiddelbar sammenhæng mellem det, de lærer på uddannelsen og det, der møder dem ude i den virkelige verden,” forklarer forskningskoordinator Trine Brun Petersen. “Derfor arbejder vi i projektet med såkaldt simulationslæring, som er en pædagogisk metode, hvor man gennem autentiske casebaserede læringsforløb, styrker de studerendes evne til at anvende deres teoretiske og praktiske kompetencer i praksis. Håbet er, at simulationstræning kan medvirke til at motivere og fastholde mandlige studerende i kraft af en øget fokus på handling og teknologi."
Tablets og dukker
Firmaet Leardahl har stillet avancerede simulationsdukker til rådighed til projektet. Dukken er designet til scenario-baseret træning i pleje og håndtering af en bred vifte af patienter.
Sygeplejerskestuderende Reza Latifi er ikke i tvivl om at den praksisnære undervisning giver rigtig god mening i forhold til engagementet i uddannelsen og kendskabet til faget. Han får meget ud af at arbejde praksisnært og handlingsorienteret i sit studie; “Den praksisfornemmelse, som arbejdet med dukkerne giver, er vigtig i tilegnelsen af vores fag. Vi kan netop stå i en situation, hvor der kan opstå akutte hændelser som fx hjerte-stop allerede ved modul 3, som for mit vedkommende var på Gereatrisk afdeling på Næstved Sygehus.”
For at gøre undervisningen endnu mere virkelighedsnær er UCSJ i gang med at udvikle mobile applikationer, som kan simulere flere af de instrumenter, som man normalt bruger på et sygehus, men som er for dyre at anskaffe til undervisningsbrug.
Fakta om IMODUS – Inklusion af Mænd og Drenge gennem uddannelse i region Sjælland
Læs mere på www.imodus.dk
IMODUS er støttet af Den Europæiske Socialfond.
Kontaktinformation;
Forskningskoordinator Trine Brun Petersen, tlf.: 7248 1051, tbp(@)ucsj.dk
University College SjællandUniversity College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser. University College Sjælland har 10.000 studerende og 600 medarbejdere fordelt på 7 lokationer. University College Sjælland har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet med flere tusinde studerende og deltagere på årsplan. Center for Undervisningsmidler Sjælland er en del af University College Sjælland, som servicerer skoler m.v. i hele region Sjælland. |