Hos University College Sjælland kan du vælge mellem ti videregående mellemlange uddannelser
Vi tilbyder en bred vifte af diplomuddannelser og kurser, der dækker alle professionsfelter samt ledelse.
Som ledig i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Vi udbyder en række kompetencegivende videreuddannelsesaktiviteter. Læs mere her
Har du brug for at snakke med en studievejleder? Vi tilbyder forskellige former for vejledning:

Studerende i UCSJ kan komme på udveksling mange steder i verden

Download e-bogen ”Det bliver aldrig det samme igen” – 80 sider med viden, erfaringer, cases og oplysninger om UCSJ Læring

University College Sjælland oplever blandt studerende en betydelig stigning i interessen for at tage praktik og studieophold i udlandet. Derfor vil UCSJ som led i sin nye internationale strategi i de kommende to år udvikle sit samarbejde med udvalgte lande i Afrika.
"Formålet er at der udvikles kvalitetssikrede studie- og praktikpladser i nogle få lande, som vi så kan opbygge et fagligt godt samarbejde med," fortæller Morten Pristed, der er chef for det internationale sekretariat.
Sammen med Hélène Kelly fra Sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing Falster rejser han den 15. maj til Kenya, og derefter videre til Namibia og Ghana, dels med det formål at besøge studerende der allerede er i de pågældende lande, men i lige så høj grad også for at besøge selve praktikstederne og finde nye.
"Et vigtigt element er også, at vi i de pågældende lande skaber kontakt til de danske ambassader, således at vores arbejde kan afstemmes med de initiativer, der i øvrigt findes i de pågældende lande fra dansk side. Danida har for eksempel den 1. februar i år indgået en sundheds-samarbejdsaftale med Ghana, og ambassaden hjælper os nu til kontakter med HR-afdelingen i den ghanesiske sundhedsministerium samt med kontakter til centrale ngo’er der driver sundhedsklinikker i landet. På den måde kvalitetssikrer vi vores eget arbejde, fordi vi ved, at disse partnere allerede samarbejder med Danida. Vi er også opmærksomme på Region Sjællands strategi for samarbejdet med Østafrika og ser, om der kunne være perspektiver i at tænke nogle af disse aktiviteter sammen," slutter Morten Pristed. Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til chef for det internationale sekretariat Morten Pristed (mpr@ucsj.dk)
TilbageUniversity College SjællandUniversity College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser. University College Sjælland har 10.000 studerende og 600 medarbejdere fordelt på 4 campusser. University College Sjælland har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet med flere tusinde studerende og deltagere på årsplan. Center for Undervisningsmidler Sjælland er en del af University College Sjælland, som servicerer skoler m.v. i hele region Sjælland. |