Læreruddannelsen på UCSJ er mere populær end gennemsnittet

01.08.2012
Læreruddannelsen på UCSJ er mere populær end gennemsnittet
Antallet af optagne på læreruddannelsen i Region Sjælland er steget med 7,2 %, mens det samlede antal optagne på alle læreruddannelserne i Danmark blot er steget med 1,9 % i forhold til sidste år.

1,9 % flere ansøgere er blevet optaget på landets læreruddannelser, mens billedet ser meget bedre ud på University College Sjælland, hvor 7,2 % flere studerende er optaget i forhold til sidste år.

“Vi har gjort meget ud af at fortælle, hvad vores læreruddannelse kan tilbyde. Vi har oprettet en ny sundhedslinje, en idrætslinje på første studieår, og vi har mediefag, som er populært,” fortæller rektor på University College Sjælland Ulla Koch.

En stor del af de kommende studerende har søgt ind på læreruddannelsen i Roskilde, hvor de kan begynde i helt nybyggede omgivelser på et campus sammen med studerende fra fire andre uddannelser.

Fakta
Ifølge en opgørelse fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium blev der på landsplan optaget 3458 studerende på læreruddannelserne i 2011, og 3524 blev optaget i 2012. University College Sjælland optog 319 ansøgere i 2011, og 342 er indtil nu optaget i 2012.

I Nordjylland og på UCC er der også flere optagne end sidste år, mens der er optaget færre studerende på læreruddannelserne i den øvrige del af Jylland og på Fyn.

Kontaktinformation

Rektor Ulla Koch, UCSJ, uwk@ucsj.dk, 7248 1050
Kommunikationskonsulent Carina Elkott, UCSJ, cael@ucsj.dk, 7248 1099

Tilbage
 

Alle nyheder

Socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing får leder
Nyhed
D. 1. maj satte den tidligere underviser på socialrådgiveruddannelsen, Pia Rasmussen, sig i stolen som lokal uddannelsesleder på...
Forlænget kvote 2 optag på læreruddannelsen har været bedre end forventet
Nyhed
Onsdag d. 15. maj udløb den forlængede ansøgningsfrist for at søge læreruddannelsen via kvote 2. På UCSJ har de to måneders...
Høje ambitioner for fremtidens skole i Region Sjælland
Nyhed
Skolerne i Region Sjælland skal være blandt de bedste. Det er ambitionen når Stina Løvgreen Møllenbach, chef for læreruddannelsen i...
Ærgerlig rapport om pædagoguddannelsen på UCSJ
Nyhed
Tre ud af fire af University College Sjællands pædagoguddannelser er blevet akkrediteret betinget positive i en ny rapport fra...
Kommune: Færdiguddannede fortjener tidssvarende kompetencer
Nyhed
Færdiguddannede fra professionshøjskolerne vil i fremtiden møde arbejdsopgaver, der stiller større krav til dem som fagpersoner end i...
Viser 6 til 10 ud af 398
 
University College Sjælland

University College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser. University College Sjælland har 10.000 studerende og 600 medarbejdere fordelt på 4 campusser. University College Sjælland har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet med flere tusinde studerende og deltagere på årsplan. Center for Undervisningsmidler Sjælland er en del af University College Sjælland, som servicerer skoler m.v. i hele region Sjælland.

Uddannelsessteder

University College Sjællands uddannelsessteder er placeret rundt om i Region Sjælland, på i alt 7 forskellige lokationer.

UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND
Slagelsevej 7 - 4180 Sorø 
- Tlf. (+45) 7248 1000 - Fax (+45) 7248 1005
© 2013 University College Sjælland