Hos University College Sjælland kan du vælge mellem ti videregående mellemlange uddannelser
Vi tilbyder en bred vifte af diplomuddannelser og kurser, der dækker alle professionsfelter samt ledelse.
Som ledig i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Vi udbyder en række kompetencegivende videreuddannelsesaktiviteter. Læs mere her
Har du brug for at snakke med en studievejleder? Vi tilbyder forskellige former for vejledning:

Studerende i UCSJ kan komme på udveksling mange steder i verden

Download e-bogen ”Det bliver aldrig det samme igen” – 80 sider med viden, erfaringer, cases og oplysninger om UCSJ Læring

528 mænd kan begynde på en uddannelse på University College Sjælland næste studieår. Sidste år blev 461 mænd optaget på en uddannelse på UCSJ. Antallet af optagne mænd er således steget med 14,5 % fra 2011 til 2012.
Antallet af optagne kvinder er også steget. Her er stigningen på 1,4 % fra 2011 til 2012.
“Vi har stort fokus på at få flere mænd ind på en uddannelse. I efteråret satte vi et projekt i gang, der netop har til formål at få flere mænd i regionen til at uddanne sig. Det er meget positivt, at vi allerede nu kan se en effekt af vores indsats,” siger rektor på University College Sjælland Ulla Koch.
Mændene vil være fysioterapeuter
Der er optaget flere mænd på de fleste af uddannelserne i UCSJ i forhold til sidste år, men det er især fysioterapeutuddannelsen, der tiltrækker mændene. Her er der 38,6 % flere optagne mænd end sidste år, og fordelingen af optagne mænd og kvinder er næsten lige i år med 61 mænd og 69 kvinder på denne uddannelse.
En af de nye mandlige studerende på fysioterapeutuddannelsen Alexander Bak søgte ind efter et år på idrætsstudiet, som han opgav på grund af skader.
“Jeg interesserer mig for kroppen og håber på at kunne finde et job inden for sportens verden. Jeg vil meget gerne være fysioterapeut i en fodboldklub og lægge træningsprogrammer for spillerne og stå for styrketræningen på fodboldholdet,” fortæller 20-årige Alexander Bak.
Ernæring og sundhed, Leisure management og Pædagoguddannelsen er andre eksempler på uddannelser, der kommer til at have flere mandlige studerende næste år.
Mændene er dog stadig i mindretal på professionsbacheloruddannelserne i regionen, da de repræsenterer 23% af de optagne studerende i år.
Kontaktinformation
Rektor Ulla Koch, UCSJ, uwk@ucsj.dk, 7248 1050
Kommunikationskonsulent Carina Elkott, UCSJ, cael@ucsj.dk, 7248 1099
University College SjællandUniversity College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser. University College Sjælland har 10.000 studerende og 600 medarbejdere fordelt på 4 campusser. University College Sjælland har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet med flere tusinde studerende og deltagere på årsplan. Center for Undervisningsmidler Sjælland er en del af University College Sjælland, som servicerer skoler m.v. i hele region Sjælland. |