CFU Sjælland deltager i World Festival i USA

19.04.2012
CFU Sjælland deltager i World Festival i USA
Center for Undervisningsmidler Sjælland har de seneste år været med til at udvikle FIRST LEGO League i Region Sjælland. I 2011 vandt et hold fra Antvorskov Skole i Slagelse de skandinaviske mesterskaber og dermed billetter til World Festival i St. Louis i USA. I næste uge rejser de og Mikael Scheby fra CFU Sjælland til USA for at repræsenterer Skandinavien som henholdsvis hold og dommer i FIRST LEGO League.

Mikael Scheby fra CFU Sjælland, University College Sjælland, har de seneste år været med at at udvikle og afholde FIRST LEGO League i Region Sjælland: 

"Siden 2009, hvor vi i CFU Sjælland var med til at starte FIRST LEGO League op i Region Sjælland i samarbejde med Sorø Kommune og ScienceTalenter i Sorø, har vi med succes videreudviklet konceptet. I 2011 gik det rigtigt godt for et hold fra Antvorskov Skole i Slagelse. Holdet blev udtaget til de skandinaviske mesterskaber, som de vandt. De fik dermed billetten til World Festival i St. Louis i USA betalt", fortæller Mikael Scheby.

"Holdet sætter på fornemste vis vores region på Danmarks- og verdenskortet med deres robot, der konstruktionsmæssigt udnytter flere forskellige styringsmekanismer og programmeringsmæssigt er i en klasse for sig. De har formået at udnytte kombinationen af et innovativt design med en intelligent programmering med stor udnyttelse af matematiske variable", fortæller Mikael Scheby om elevernes vinderrobot.

Fokus på madtryghed
FIRST LEGO League er et forsknings- og teknologi projekt for børn og unge i alderen 10-16 år. Holdene stilles en tredelt opgave, som byder på udfordringer inden for forskning, teknologi og profilering. I 2011 var temaet "Food Factor".

"I den skadinaviske finale var der mange spændende projekter. Eleverne fra Antvorskov Skole skilte sig ud ved at have udviklet et projekt, der kombinerer fysikfaglig viden på højt niveau og flot gennembearbejdet projektarbejde med en gennemtænkt profileringsdel", forklarer Mikael Scheby.

Det var primært elevernes robotdesign og programmeringsteknik, der sikrede dem sejeren i den skandinaviske finale.

Eneste danske dommer
Mikael Scheby er eneste dansker i det 20 mand store dommerpanel.

"Jeg er stolt over at være blevet udvalgt til at være dommer i den internationale FIRST LEGO League og glæder mig rigtig meget til at opleve de mange spændende projekter udtænkt og udviklet af børn og unge fra hele verden", slutter Mikael Scheby.

Fakta om FIRST LEGO League (FLL) 

  • FLL et forsknings- og teknologi projekt for børn og unge i alderen 10-16 år.
  • Konkurrencen arrangeres i Skandinavien af FIRST Scandinavia.
  • I 2011 deltog 714 hold i 40 byer. På verdensplan deltog 170.000 børn fra 56 lande.
  • Målet med arrangementet er at øge interessen blandt børn og unge for teknologi og videnskab samt stimulere børn og unge til at blive morgendagens ingeniører og forskere.
  • Holdene får stillet en tredelt opave, som byder på udfordringer inden for forskning, teknologi og profilering. I forskningsoppgaven skal holdene selv definere et problem og finde en ny og smart løsning. I teknologioppgaven skal holdene bygge en robot, som skal programmeres til at løse oppgaver. Alt dette skal samles i en profileringsoppgave, hvor opgaven er at markedsføre det, som holdet har gjort.
  • Hvert år vælges et tema. I 2011 var temaet “Food Factor”, som satte fokus på madtryghed.
  • Læs mere på www.hjernekraft.org og www.firstlegoleague.org/event/worldfestival

Kontakt
Pædagogisk konsulent Mikael Scheby, CFU Sjælland, University College Sjælland, telefon 7248 1950, e-mail mks@ucsj.dk.

Tilbage
 

Nyhedsbrev

Få nyheder fra University College Sjælland direkte i din mailboks. Tilmeld dig her

Alle nyheder

Omfattende videreuddannelse af lærere i Vordingborg er skudt i gang
Vordingborg kommune har aftalt med UCSJ at videreuddanne kommunens lærere inden for i alt 18 undervisningsfag over de næste år....
Konference 26. november: Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring
Afslutningskonference for det store EU-støttede projekt "VIOL" på UCSJ om, hvordan morgendagens teknologier kommer til at virke bedre...
Økonomistyring blev spændende
70 administrationsbachelor-studerende fra Næstved fik spændende indblik i kommunernes konkrete økonomistyring.
Drøfter vi fremtidens behov på arbejdsmarkedet for lidt?
Arbejdsmarkedet ændrer sig markant i disse år. Der er brug for en tæt dialog mellem uddannelser og arbejdsmarked. Sådan lød det, da...
Studerende skal inddrages i udviklingen af morgendagens arbejdsmetoder og teknologier
Zealand Care og University College Sjælland har indgået et nyt offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI), der skal udvikle nye...
Viser 1 til 5 ud af 655
 
University College Sjælland

University College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser. University College Sjælland har 10.000 studerende og 600 medarbejdere fordelt på 6 lokationer. University College Sjælland har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet med flere tusinde studerende og deltagere på årsplan. Center for Undervisningsmidler Sjælland er en del af University College Sjælland, som servicerer skoler m.v. i hele Region Sjælland.

Uddannelsessteder

University College Sjællands uddannelsessteder er placeret rundt om i Region Sjælland, på i alt 6 forskellige lokationer.

UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND
Slagelsevej 7 - 4180 Sorø 
- Tlf. (+45) 7248 1000 - Fax (+45) 7248 1005
© 2014 University College Sjælland