Learning Analytics i Folkeskolen

Projektets formål er kortlægning af eksisterende viden (state of the art) og udvikling af nye didaktiske designs for hvordan Learning Analytics pædagogisk og fagligt kan anvendes meningsfuldt i Folkeskolen. 

”Learning Analytics” er nyere forskningstema i Danmark, som der er stor opmærksomhed om både fra en række forskningsinstitutioner samt fra ministerier og KL.  I dansk sammenhæng omtales Learning Analytics ofte som dataunderstøttet undervisning, læring og skoleudvikling og det er her vigtigt at sætte fokus på både pædagogiske, etiske og styringsmæssige aspekter af denne form for dataunderstøttet pædagogisk praksis.

Projektet falder i to dele: a) et review af eksisterende forskning og b) et udviklingsarbejde i samarbejde med skoler forankret i Region Sjælland og Region Syddanmark.

Samarbejdspartnere

Projektet er forankret i Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler med University College Lillebælt, UC SYD og UCSJ som partnere i projektet.

Forskning og udvikling til gavn for praksis og uddannelse

Projektet prioriterer udvikling af didaktiske principper som kan understøtte lærere, pædagoger, ledere og lærerstuderende i at foretage informerede valg i brugen af learning analytics på en måde så det øger kvaliteten af det didaktiske design og dermed elevernes læring. Fokus er empowerment af de professionelle i folkeskolen samt understøttelse udviklingen af dataliteracy hos skolens professionelle, hos kommende lærere samt hos elever og deres forældre.

Projektets resultater integreres bl.a. i udvikling af et nyt specialiseringsmodul i læreruddannelsen om ”Dataliteracy”. Desuden inddrages studerende i afprøvning af de i projektet udviklede designprincipper.

Projektleder: Rasmus Jørnø, Ph.d.


Projektet løber fra:
 August 2016 – december 2018


Projektet er i UCSJ forankret i;
FoU-miljøet "Digitale læirngsmiljøer og didaktisk design" er forankret i Center for Skole og Læring

Cxense Display