Brobygning 3.0

Den overordnede målsætning for Brobygning 3.0 var at understøtte, at en større andel af unge i projektdeltagergruppen vælger og gennemfører en videregående uddannelse.

En af projektets centrale antagelser var, at unge fra ikke uddannelsesvante familier i særlig grad bliver motiveret til at tage en uddannelse, når der skabes en tæt forbindelse mellem centrale fagområder i undervisningen og fremtidige erhvervsmuligheder.

Projektet etablerede derfor nye koblinger (fysisk og virtuelt) mellem grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og repræsentanter for profession og erhverv for at skabe en tæt forbindelse mellem centrale fagområder i et givent fag og tydelige billeder af erhvervsmuligheder for derved at motivere unge til uddannelse.

I forbindelse med projektet er der blevet udviklet en virtuel platform, hvor undervisningsmaterialer bliver tilgængelige. Her bliver det også muligt at have fortsat kontakt via et mentorvejledningsnetværk, som består af undervisere, studerende, professionelle fra forskellige erhverv samt uu-vejledere. Igennem vejledningsnetværket har det været muligt at få svar på spørgsmål både af faglig art, men det bliver også muligt at blive vejledt i forhold til uddannelsesvalg.

Projektet er delvist finansieret af Region Sjælland.

Projektperiode
december 2013 - februar 2016

Læs mere: 

Cxense Display