Matematikkurser hos CFU Sjælland

Rekvirerede forløb

Kurserne foregår på jeres skole og veksler mellem oplæg og eksempler på praksisnære konkrete elevøvelser.

Læs mere om rekvirerede forløb.

Opbygning af forløb for elever i indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen

På hvert trin har vi i matematik forløb, hvor eleverne skal lære områder i faget der inviterer til en grundsamling af aktiviteter og særligt velegnede konkreter. Få sparring og organiser samlingen med forløbskasser til undervisningen.

Med udgangspunkt i Pernille Pinds bog “Åben og undersøgende matematik” udvælger eller opbygger vi forskellige opgavetyper, der ved hjælp af en undersøgende tilgang til faget kan bidrage til fagets alsidighed eller til dannelse i matematik.

Matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen

Sparring og forslag til fagligt indhold for elevernes første skoleår. Hvordan kan vi prøve at sikre eleverne mod at blive matematikforskrækkede? Hvordan kan vi arbejde på, at eleverne opnår en sikker forståelse af tal og antal? Eller figurer og mønstre? - og hvilke ord er det en god idé at indføre?

Arbejde med elevernes strategier

Hvad er strategier? Og hvordan kan vi vise eleverne forskellige repræsentationer og give dem fiduser, lytte til deres aktuelle faglige ståsted og stille dem opgaver, der fremmer deres nysgerrighed og styrker deres sans for problemløsning?

Kompetencerne i klassen - hvordan kan vi inddrage eleverne, så matematikundervisningen fortsat udvikler sig i retning af opmærksomhed på, hvilke kompetencer der indgår, når matematiske spørgsmål skal besvares?

Hvis I som skole eller kommune ønsker mere information om et rekvireret forløb, er I velkomne til at kontakte CFU's fagkonsulenter.

Cxense Display