1. november 2017 - 2. november 2017

Halvandet døgn med teknologi

3D-printere, laser-cuttere, wearables, virtual reality, e-tekstiler, robotter, kodning, kreativ it-fabrikation m.m. - bliv klædt på til at inddrage nye teknologier i undervisningen.

Mangler du inspiration eller ny viden omkring teknologi i undervisningen? Vil du dele dine erfaringer, eller vil du gerne i gang og suge til dig af andres - så brug halvandet døgn på teknologi. 

Halvandet døgn med teknologi byder på oplæg og workshops, hvor både didaktiske udfordringer og undervisningens opbygning bliver vendt og drejet. Vi reflekterer over, hvordan du får teknologiinddragelsen i undervisningen til at vokse på din skole, du bliver præsenteret for nye læremidler inden for feltet, og som den røde tråd kapsler vi dagene ind i fire vedkommende workshops (du kommer igennem workshop 1 og 2 og kan vælge mellem workshop 3 og 4). 

Program

Onsdag den 1. november 2017:

08.30-08.50   Morgenmad

08.50-09.00   Velkommen og kort om programmet

09.00-12.00   Workshop 1 og 2

12.00-12.30   Clio Online fortæller om deres nyeste platform Digitalfaget, og hvorfor de prioriterer at udvikle en platform til arbejdet med it

12.30-14.30   Frokost, indlogering og socialt samvær

14.30-17.30   Workshop 1 og 2

17.30-18.30   Afslapning

18.30-20.00   Middag

20.00-21.00   Foredrag v/ Tommy Krabbe, cand.mag. i interpersonel organisationskommunikation. Tommy vil føre os igennem sit syn på, hvordan man som ildsjæl på f.eks. en skole kan bruge sin energi på at bryde igennem uden at brænde ud. 

Torsdag den 2. november 2017:

07.30-08.45   Morgenmad og udtjekning

08.45-09.00   Præsentation af dagens program

09.00-10.00   Oplæg om Fable Robotics v/ David Johan Christensen, CEO og co-founder hos Shape Robotics og associate professor ved DTU. David har gennem en årrække været involveret i og udviklet teknologiske løsninger til undervisning, og han vil på oplægget præsentere læringssyn bag det modulære robotsystem Fable og refleksioner over arbejdet med robotteknologi i grundskolen. 

10.00-11.30   Kapacitetsopbygning på skolerne v/ Rikke Egeberg, konsulent for pædagogiske læringscentre og læringsrum. Her arbejder vi med, hvordan man kan udbrede de kompetencer, der ofte ligger hos enkelte ressourcepersoner, til at løfte hele teamet eller sågar hele skolen. 

11.30-12.30   Frokost

12.30-14.30   Workshop 3 eller 4

14.30-15.00   Fælles afslutning

Workshops

  1. Makerteknologi i praksis
  2. Robotter
  3. Simulering i undervisningen
  4. Programmering

Læs workshop-beskrivelserne.

Tilmelding

Tilmeld dig her senest den 20. september 2017.

Har du spørgsmål om tilmelding? Kontakt CFU's Kursusadministration på kursus@ucsj.dk eller tlf. 7248 1930 (kursusnr. R17-406).

Konference & Hotel Klinten

Søndervej 8
4673 Rødvig Stevns
1. november 2017 - 2. november 2017
Cxense Display