17. maj 2017 - 31. maj 2017

Fyraftenscafé - KROP, SANSER OG BEVÆGELSE I DAGTILBUD

Kom og bliv klogere på hvorfor den sansemotoriske udvikling er central for barnets almene udvikling, og hvordan der kan skabes rum og rammer for bevægelse i daginstitutionen

Mange danske børn bevæger sig for lidt! - Børn lærer ved at udforske med krop og sanser - og derfor er der alle mulige gode grunde til at sætte fokus på børn og bevægelse

Sundhedsstyrelsen kom i 2016 med anbefalinger i forhold til bevægelse for de 0-4 årige. Anbefalingen går på, at børn i denne aldersgruppe skal bevæge sig så meget som muligt.

I den styrkede læreplan er der i læreplanstemaet “ Krop, sanser og bevægelse” b.la. fokus på bevægelsesglæde, kreativitet og leg, den biologisk og eksistentielle dimension af kroppen, aktivitet og rolig kontakt til kroppen, bevægelse såvel ude som inde samt værdien af den risiko orienterede leg.

8,1 % af børn har motoriske vanskeligheder ved indskolingen, defineret som tre eller flere bemærkninger ved den motoriske undersøgelse. Er kriteriet blot mindst én bemærkning, stiger forekomsten af motoriske vanskeligheder til 30,2 %.

Gode motoriske kompetencer har betydning for barnets selvfølelse og for barnets deltagelse i sociale sammenhænge og styrker barnets forudsætninger for at være fysisk aktivt livet igennem.

Program

  • Betydningen af krop, sanser og bevægelse for barnets udvikling v/Lektor Britta Isaksen
  • Centrale pointer fra læreplanstemaet ”Krop, sanser og bevægelse” i den styrkede læreplan v/Lektor Sisse Oreskov
  •  Dialog på baggrund af oplæg

Fyraftenscaféen afholdes af lektor Britta Isaksen og lektor Sisse Winther Oreskov. Begge er engagerede i forskning og i arbejdet med krop og bevægelse. De har mangeårig erfaring i undervisning og i arbejdet med dette tema i Center For Pædagogik, UCSJ. Sisse har desuden været skrivende formand for læreplanstemaet ”Krop, sanser og motorik” i den styrkede læreplan.

Bliv inspireret og se videoen: Børn har ret til skrammer v/Sisse Winther Oreskov

Tid og sted

17. maj 2017 - Kl. 17.00 -19.30
Campus Slagelse
Ingemannsvej 17, lokale D0.10

eller

31. maj 2017 - Kl. 17.00 – 19.30
Campus Roskilde
Trekroner Forskerpark 4, lokale A1.06

Tilmeld dig her

Til fyraftenscaféen vil der være kaffe og te, faglige oplæg, og mulighed for videndeling med kolleger og fagfæller.

DELTAGELSE ER GRATIS

17. maj 2017 - 31. maj 2017
Cxense Display